Hvilket pillefyr skal jeg vælge?

Dette spørgsmål stiller alle købere af pillefyr sig selv, når de skal ud og investere i et nyt pillefyr og svaret er langt fra enkelt.
Når du skal beslutte dig for, hvilket pillefyr du skal vælge, så er du i første omgang nød til at træffe nogle helt andre valg.
1. Hvad er dit behov
2. Hvad er dit budget
3. Hvor meget arbejde må det give
4. Hvad vil du gerne fyre med

Hvilket behov skal dit nye pillefyr dække?

I første omgang er du nød til at finde ud af, hvor stort eller hvor lille et pillefyr du skal have. Hvis du har et meget lille hus og ikke kan bruge et pillefyr, der kan lave mere end 10 kW, så vil du allerede her skille en del pillefyr fra som mulige kandidater. Og hvis du har et hus på 400 km med tilhørende værksted, som du også gerne vil have varmet op, så afskærer dette også nogle modeller eller producenter
Continue reading →

Godt træk i skorstenen

Uanset om man har pillefyr, stokerfyr, combifyr, brændeovn eller andet, hvor der er noget røg, som skal væk, så kræver det en skorsten af den rigtige størrelse.
Der er rigtig mange, som døjer med problemer omkring forbrændingen i deres fyr eller brændeovn, men hvad mange ikke ved er, at det rigtig tit skyldes, at deres skorsten ikke er i orden.

Størrelsen på skorstenen

Mange gør den fejl, at hvis de selv skal installere et fyr, så tænker de, at det i hvert fald ikke skal have for lille en skorsten og så kommer nogle til at købe en, som ikke passer til fyret. Andre tænker ikke over, at der er forskel og så køber de fx bare en billigt brugt i den blå avis og så er den slet ikke stor nok til fyret. Det sidste er det værste, som man kan gøre.
Det bedste man kan gøre er, at man sætter sig ind i tingene og køber en skorsten, som passer til ens fyr. Continue reading →

Hvornår kan man bruge et pillefyr

Et pillefyr er en opvarmningsenhed, som af mange også er kendt som et stokerfyr eller et træpillefyr. Det står for at opvarme det varme vand og for at lave varmt vand til at sende ud til husets radiatorer og/eller gulvvarme. For mange er et pillefyr et alternativ til et oliefyr eller til at få lagt jordvarme ud. Der er selvfølgelig mange andre, som kan have gavn af et pillefyr, men hvis man har muligheden for at blive koblet på enten gas eller fjernvarme, så vil det oftest være at foretrække og desuden er det rigtig tit et krav, at man kobler sig på det offentlige. Det kan måske virke forkert, at man er tvunget til det, men det er en ofte en nødvendighed, hvis man skal kunne udbyde fjernvarme til alle.

Men hvis man ikke har muligheden for at blive koblet op på noget offentlig varme, så kan et pillefyr eller et kombifyr være en rigtig god løsning. Et pillefyr er faktisk ikke det samme som et stokerfyr, da et stokerfyr kan benytte sig af flere forskellige typer brændstof, mens et pillefyr kun kan køre på træpiller.
Continue reading →

Keramisk eltænder til pillefyr og pilleovne

Et pillefyr eller stokerfyr udmærker sig ved, at det tænder og slukker automatisk afhængigt af, om du har brug for mere varme eller ej.
Til at tænde bålet i brændkammeret bruges en eltænder og ofte en keramisk eltænder.
Hvis dit fyr eller pilleovn tager lang tid om at tænde op, så er det med overvejende sandsynlighed din eltænder, som er ved at være slidt.
En eltænder virker lidt som en dypkoger, hvor der er en glødende del, men hvor der også sidder en blæser, som puster varmen ud og det brændbare materiale behøver derfor ikke have kontakt med din eltænder, da det er luften, som vil antænde dine træpiller eller andet materiale, som er i brændkammeret.
En eltænder holder kun til et bestemt antal optændinger og skal derefter skiftes. Men det er ikke noget problem at skifte den selv og der findes mange steder online, hvor man kan købe en ny eltænder og få vejledning i at skifte den, hvis man er i tvivl om, hvordan man gør og på de fleste tændere kan man ikke vende ledningerne forkert, så det er ret let selv at skifte den ud.
Find de bedste priser på tilbehør til pillefyr og brændeovne her
Continue reading →

Undgå lav luftfugtighed ved brug af brændeovn

Når man bruger brændeovn, så udtørrer fyringen luften i lokalet. Det er ikke noget spørgsmål, det er fakta. Men du kan selv gøre en del for at tilføre ekstra fugt til luften igen.

Er der lav luftfugtighed i dit hjem?

Hvis du har og bruger brændeovn, så har du muligvis oplevet, at du føler, at du har været tør i næse og/eller hals. Nogle personer vil også opleve, at deres hud tørre ud og måske endda sprækker. Specielt i vintertiden ved længere perioder med frost, vil man kunne opleve ekstra tørhed i luften. Hvis du gerne vil have helt styr på, om du har for lav luftfugtighed, så kan du købe et hygrometer, som kan fortælle dig, hvor mange % luftfugtigheden er på.

Hvorfor falder luftfugtigheden?

Grunden til at luftfugtigheden falder er, at brændeovnen dels bruger temmelig meget luft til forbrændingen og dels, at vandet i rummet fordamper fra luften, når der bliver varmere.

Brændeovnen skal bruge rigtigt meget luft og den får luften ved at tage den fra rummet af. Når der så er frostvejr udenfor, så vil den nye luft som kommer ind ikke indeholde ret meget vand og derfor falder luftfugtigheden yderligere.

Er der høj luftfugtighed i dit hjem?

Hvis du fyrer regelmæssigt i din brændeovn, så er det ikke særligt sandsynligt, at du har høj luftfugtighed i dit hjem. Men specielt hvis du bruger din brændeovn som primær varmekilde, så skal du være opmærksom på, at du meget let kan få problemer med skimmelsvamp. Problemet opstår af to årsager. Dels spreder varmen sig som stråler ud fra et punkt og for det andet, så sker der store temperatursvingninger, når man bruger brændeovn. Temperatursvingningerne kan skabe kondens, som kan give fugtproblemer der, hvor varmen aldrig rigtig kommer hen. Dette kan fx være mellem din sofa og en ydermur. Så selvom dit hygrometer siger, at du har lav luftfugtighed, så skal du stadig sikre dig mod fx skimmelsvamp.

Sådan forebygger du lav luftfugtighed

Her kommer lige et par gode råd til, hvordan du kan forebygge at din luftfugtighed bliver for lav eller hvordan du kan forsøge at få lidt højere luftfugtighed, hvis den allerede er blevet for lav.

  1. Normal forbander man, at man tørrer tøj indendørs, men hvis du har problemer med luftfugtigheden, så er det faktisk en ganske effektiv måde at tilføre ekstra fugt til luften på – og tøjet skal jo tørres alligevel.
  2. Sæt vand på brændeovnen. Man kan købe nogle rigtig smarte tekander, som er beregnet til at sætte på brændeovnen. Eftersom der bliver meget varmt ovenpå en brændeovn, vil jeg ikke anbefale, at man tager en tilfældig tekande til formålet. Man kan få disse tekander til brændeovn i mange farver og designs og det er ret effektivt.
  3. Sæt vand i skåle forskellige steder. Hvis man har meget lav luftfugtighed, så er det ofte ikke nok blot at sætte vand på brændeovnen. Derfor kan det være en god ide, at man sætter skåle eller vaser med vand forskellige steder. Man kan lave rigtig mange flotte dekorationer med vand. Og jeg vil få taget nogle billeder af nogle af mine egne og lægge dem på ved lejlighed.
  4. Vask gulv ofte. Hvis jeg er ramt af voldsom lav fugtighed, så vaske jeg fx lige mit gulv en ekstra gang. Det giver en kæmpe overflade, hvor vandet kan fordampe fra og det er rigtigt effektivt.
  5. Hvis jeg ikke har tiden til først at støvsuge og så vaske gulve, så tager jeg sommetider en forstøverflaske med vand og sprayer mine gardiner med. Dette hæver også fugtigheden ret hurtigt, men det tager noget tid at spraye en halv eller en hel liter vand ud og man kan godt blive lidt træt i fingrende af det.

Jeg håber, at du kan bruger nogle af mine råd til noget og du er meget velkommen til at give din mening til kende og endnu bedre, fortælle hvis du har et godt råd til at øge luftfugtigheden i rummet.

Twinheat pillefyr / stoker og reservedele

Twinheat er i Danmark et meget anerkendt fyr. Twinheat kan købes online og Twinheat er fås i flere forskellige modeller og en af de mest kendte er cpi 12 modellen, som er godkendt til fyrring med både piller og med korn. Man skal blot huske, at hvis man vil fyre med korn, så skal man sørge for, at man også har en skorsten, som kan holde til, at man fyrer med korn. Korn afgiver en masse syre og derfor kan man få syreskader i en skorsten, hvis man benytter korn og ikke har en rustfri skorsten.

Hvilken type pillefyr skal man vælge?

Twinheat CPI 12 er et rent pillefyr eller stokerfyr, hvor man kun kan fyre med småt brændsel i størrelsen træpiller og korn. Hvis man gerne vil have et combifyr, som også kan fyre med flis eller med fastbrændsel, så kan man med fordel kigge efter de kombinerede fyr fra Twinheat, som hedder M20i, M40i eller M80i. Nogle kalder også ovenstående modeller for MI20, Denne model bliver også kaldt for Twinheat Variant A4. Alt efter hvilken model man vælger, så kan man få et fyr, som kan præstere lige fra omkring 29 kW og helt op til 80 kW på ganske almindelige træpiller.
Jo større model man vælger, jo større brændkammer for man desuden og kan derfor bruge noget større stykker træ, hvis man har interesse i det. På den store model, får man et brændkammer som næsten kan tage meterstykker og med en volumen på næsten 500 liter. Til sammenligning, så har en almindelig regnvandstønde normalt et rumfang på ca. 200 liter.
twinheat stokerfyr

Twinheat reservedele

Et Twinheat er et rigtigt godt kvalitetsfyr, men der vil naturligvis være sliddele, som skal skiftes løbende. Og da det netop er et fyr af meget høj kvalitet, er det også et fyr, som holder i rigtig mange år. Derfor kan det godt betale sig, at man bruger lidt penge på at skifte nogle reservedele ud i stedet for at overveje at købe et helt nyt pillefyr i stedet.
Hvis man er lidt ferm på fingrene, så kan det også være en ganske udmærket forretning, at få fat i en et brugt Twinheat og så selv udskifte nogle reservedele. Man kan købe stort set alle reservedele lige fra en ny pakningsliste, til styrring og en ny kedel. Hvis man kender lidt til reparation og service af træpillefyr, så kan man få sig en rigtig billig Twinheat stoker ved at købe brugt. Men det kræver naturligvis vis, at man ikke skal ud og betale for installation m.m. men kan gøre det selv.
Hvis man skal i gang med en større renovering af et pillefyr, så kan man med fordel prøve at kontakte en forhandler af stokerfyr. Hvis man skal ud og lave større investeringer, så kan man nemlig sommetider godt klemme en lille rabat ud af dem. Og hvad der er sparet er jo som bekendt tjent….

Problemer med Twinheat

Som med alle andre pillefyr kan der også med Twinheat være problemer. Men dette skyldes i langt de fleste tilfælde forkert indstilling af fyret. Typisk er problemer omkring fyring relateret til en forkert hastighed i fremførelsen af brændsel eller en forkert indstilling af mængden af ilt. Men der kan naturligvis også forekomme andre problemer. I langt de fleste tilfælde vil det letteste være at finde en fagmand eller en forhandler af Twinheat og forhøre sig, for at finde den optimale løsning.
Her under har jeg forsøgt at liste nogle af de problemer, som man kan opleve med sit Twinheat stokefyr.

Twinheat brænder tilbage

Når et pillefyr brænder tilbage betyder det, at ilden bevæger sig fra brændkammeret og ind igennem tilførslen og hen imod sneglen. Hvis der ikke var en sikring mod dette, så ville der kunne gå ild i magasinet, hvor man opbevarer træpillerne. Nogle producenter af pillefyr har løst dette problem ved, at tilførslen af træpiller foregår via en snegl, hvor der fra sneglen er et frit fald fra de piller der bliver ført frem. På den måde vil fyret ikke kunne brænde tilbage. På disse fyr går fyret blot ud, hvis ikke, der bliver fremført piller nok. På Twinheat er tilførslen fra magasinet og frem mod kedlen lavet horisontal og derfor vil ilden bevæge sig efter noget brændbart, hvis der ikke bliver ført brændsel nok frem til bålet. For at sikre, at der ikke kan gå ild i tanken, har man sat en vandbeholder og en tilbagebrændingssikring på lige foran brændkammeret. Dette betyder, at hvis ilden bevæger sig ind under tilbagebrændingssikringen, så smelter denne og der hældes vand ud over det brændsel, som er på vej ind i kammeret. Når det brændbare bliver overhældt med vand, resulterer dette naturligvis i, at ilden går ud. På denne måde sikrer man, at man ikke futter hele hytten eller blot fyrrummet af, men når det sker, så kommer man hjem til et koldt hus og et pokkers til arbejde med at få sneglen tømt for våde træpiller. Men hellere det end at man får sat ild til sin silo til træpiller.
Når et fyr brænder tilbage, så sker det typisk i opstartsfasen, hvor man skal have styringen indstillet korrekt. Men mange oplever det også, når de får ny levering af fx træpiller. Der er rigtig stor forskel på træpiller både i masse, størrelse og vandindhold. Så hold derfor godt øje med dit fyr, når du skal køre en ny sending træpiller ind.

bannerpillefyr

Rørskåle til isolering af vand- og varmerør

Spar mange penge ved efterisolering

Hvis man vælger at efterisolere sine vandrør, så er der rigtig mange penge at spare. Langt de fleste starter med at efterisolere et hus, hvis de køber et gammelt et af slagsen, men mange tænker ikke over, at der også på udviklingen af isoleringsmaterialer til rør er sket rigtig meget og at der derfor er rigtig mange penge at spare ved en udskiftning af gamle isoleringsmaterialer.
Investeringen i at få sat rørskåle på sine rør eller at få udskiftet de gamle rørskåle med god rørisolering er tjent hjem på blot få måneder.
Specielt rør som er placeret i rum uden den store opvarmning eller helt uden opvarmning, giver et rigtigt stort varmetab. Der er også forskel på, om rørene kun er varme i nogle perioder i løbet af året eller om de altid er varme. Og der er naturligvis endnu flere penge at hente ved at sørge for god isolering af rør, som altid er varme.

Hvilken isolering skal jeg vælge?

Når du skal vælge isoleringsformen, så skal du kigge på ovennævnte betingelser. Har du et par vandrør, som sidder indendørs i varmen og som ikke er varme hele tiden, så kan isolering med nogle billige rørskåle af skum være en rigtig fin måde at isolere på. Men hvis du fx har dit gasfyr siddende ude i garagen, hvor vandrørene altid er varme og hvor der er frostvejr om vinteren, så bør du ikke nøjes med billige rørskåle men bør i stedet benytte dig af rørskåle af glasuld fra fx Isover eller Rockwool.

Hvor meget kan man spare ved at isolere rør?

Her i tabellen kan du få en ide om, hvor mange penge der er at spare, hvis man laver en efterisolering af et 21 mm vandrør med en rørskål. Beregningerne er lavet ud fra at man har et rør, som er 50°C og at rummet er uisoleret og ca. 10°C varmt. Man har sat kedlens virkningsgrad til 85% og olieprisen til at være 8 kr. pr. liter.

I tabellen kan man tydeligt se, at med så kort en tilbagebetalingstid, så kan det godt betale sig, at man køber rigtig god isolering og at man bruger så tyk en isolering, som man overhovedet kan komme af sted med. Desværre er det ofte ikke muligt at sætte ret meget isolering omkring rørene, da disse både sidder tæt sammen og desuden er placeret forholdsvis tæt på væggen. Men husk altid at forsøge at få sat så meget på som muligt.

Find forhandler af rørskåle

Der findes flere forhandlere af rørskåle, men her vil vi gerne anbefale at man køber hos Hedestoker. Hedestoker.dk er en online forhandler af alt i vvs og desuden er de også eksperter i både salg og montering af stokerfyr. Hos dem kan du være sikker på, at du ikke får materialer, der er så billige, at de ikke fungere efter hensigten. I langt de fleste tilfælde er Hedestoker billigst med deres produkter, men skulle man finde samme produkt billigere hos en anden udbyder, så har Hedestoker prisgaranti og man kan derfor få varen til samme pris hos dem. Fordelen ved at benytte sig af prisgarantien i stedet for at handle et andet sted er, at man både får den billige pris og samtidig kan nyde godt at både den ekspertise, som Hedestoker besidder og samtidig er sikret den gode service, som de er kendt for.

Find forskellige former for rørskåle her
Klik her for billige skum rørskåle
Klik her for kvalitets Isover Boaflex isolering

Køb billige havepejse online

En havepejs skaber rigtig meget hygge og samtidig kan den med fordel også benyttes til flere former for madlavning.
Der bliver lavet mange former for havepejse, men en af de mest kendte er nok en Nexø udendørspejs.

Billige havepejse

Hvis man gerne vil have en rigtig billig havepejs skulle man måske tro, at det billigste ville være at mure en selv. Men faktisk er det ikke bare sådan ligetil at mure sin egen havepejs og det sker mange gange, at folk som har lavet en gør det selv pejs, ender ud med at købe en færdig pejs, når de er blevet trække af den hjemmelavede udendørs pejs.
Man kan finde rigtig mange gode bud på billige udendørspejse i fx Bilka, Silvan, Jem og Fix, Bauhaus og andre lignende steder. Og nogle er af rigtig god kvalitet og andre er ikke rigtig noget værd.

Køb billige havepejse her > > > > > Continue reading →

Udskiftning af pillefyr

Når man tænker i at udskifte sit pillefyr, så er der rigtig mange forberedelser, som man kan have klaret på forhånd, så man ikke bliver presset på tid, når man har pillet det gamle pillefyr/oliefyr eller andet fra og ikke har noget varmt vand i huset.
Hvis man har lillemor stående uden varmt vand til at vaske sig i – så er det helt sikkert, at man får rigtigt travlt.
Men hvis man er lidt forudseende, så kan man faktisk lave rigtig mange ting, inden man piller det gamle fyr ned.

Læs om det nye fyr

Inden man overhovedet vælger sit nye fyr, skal man naturligvis sætte sig ind i fyret, så man er sikker på, at det dækker behovet. Men når man har valgt fyret, så bør man faktisk nærlæse vejledningen og ikke mindst monteringsvejledningen, så man ikke får nogle dumme overraskelser. Det kan være, at det gamle fyr stod 20 cm fra væggen og det nye skal stå minimum 50 cm fra væggen. Hvis man opdager sådanne ting inden installationsdagen, så kan man sørge for, at man har et ekstra skorstensrør liggende, så man kan få fyret forbundet med skorstenen. Der kan være rigtig mange små ting, som gør, at man i bedste fald skal på indkøbstur men i værste fald gør, at man skal have bestilt noget hjem, som måske først kommer efter en uges tid.

Læs om styringen

En styring til et pillefyr er en kompliceret sag og specielt hvis man ikke har haft pillefyr før, så er der rigtig meget at sætte sig ind i. Sommetider kan det endda være, at der har været nogle problemer med en bestemt styring og at det derfor kan være en rigtig god ide, at man starter med at opgradere til en bedre styring. Nogle gange kan man forhandle sig til en bedre pris på sin nye styring, hvis man kan påpege nogle fejl hos den gamle og køber en ny sammen med sit nye pillefyr. Det er naturligvis også lettere for forhandleren, at komme af med en styring, hvis den er helt ny.
Det er desuden surt at bruge en masse tid på at indstille en styring, hvis man alligevel finder ud af, at den ikke dækker ens behov. Så kan man købe en ny og starte forfra med at finde den perfekte indstilling.
Hvis du har læst grundigt om styringen, så ved du også hvor alt sidder og hvad der skal stilles og ca. hvad det skal stilles på i en opstart. Så er du også meget hurtigere i gang.

Ombygning af fyrrummet

Ofte er der også nogle ting, som man godt kunne tænke sig at få lavet bedre i sit fyrrum og disse ting bør man også overveje at få lavet, når man er i gang med udskiftningen. Rigtig mange gange kan det være nogle småting, som man ikke lige tænker så meget over, da man blot har vænnet sig til, at sådan er det. Men det kan også være småting, som man let kunne ændre, når fyret alligevel skal tages fra. Det kan være, at man har et gulv, som er rigtigt svært at holde og man har måske ikke kunnet lave det, når ens fyr er installeret.
Så inden leveringen af det nye fyr, kan det være en rigtig god ting, at man lige stiller sig og kigger lidt rundt i sit fyrrum og overvejer, om der er noget, som man gerne vil have ændre, nu mens man alligevel er i gang.

Snavssamler – spar dig selv for mange penge

En snavssamler er en filterløsning, som sørger for at fjerne uønskede fastestoffer fra væske. Det er en omkostningseffektiv løsning, hvor man på mekanisk vis kan sørge for, at små faste partikler bliver frasorteret således, at disse ikke kan komme ind i pumper, målere eller andet mekanisk udstyr.

Billig snavssamler

En snavssamler koster ikke ret meget og er derfor en meget økonomisk løsning set i forhold til, når uheldet er ude. Hvis man ikke har en snavssamler på, så risikerer man, at få fx sand eller andre partikler ind i ens målere eller ind i enheder såsom vaskemasker, opvaskemaskiner og vand armaturer, som derefter i bedste fald skal renses og i værste fald bliver ødelagt. Derfor kan du spare dig selv for rigtig mange penge, hvis du sætter en snavssamler på.
Snavssamler
Continue reading →