Category Archives: Tilbehør til pillefyr

Afvejning af træpiller

Hvordan afvejer man træpiller

Der er flere måder at afveje træpiller på, men den nemmeste er klart at bruge en pilleafvejningsvægt. Nogle vælger at bruge en kuffertvægt, men hvis man gør det, så skal man bare sikre sig, at den er præcis og stabil nok. Mange ligger inde med en billig fiskevægt eller kuffertvægt fra fx Ebay eller Aliexpress og der er selvfølgelig også gode vægte imellem, men i mange tilfælde vil de ikke være præcise nok eller de vil gå meget hurtigt i stykker.

Hvorfor skal man afveje sine træpiller

Hvis man ikke kender vægten på den mængde træpiller, som sneglen kører ind i fyret, så kan man ikke lave en korrekt indstilling af fyret og så ender man med en forbrænding, som enten er for lav eller for høj. Resultatet i begge tilfælde er, at man ikke får nok varme ud af sine træpiller og i mange tilfælde får man også en hel masse ekstra arbejde ud af, at forbrændingen ikke er, som den burde være.

Hvornår skal man afveje sine træpiller

Der er som udgangspunkt 3 tidspunkter, hvor man bør afveje sine træpiller
1. Når man starter på en ny fyringssæson
2. Når man skifter til nye træpiller
3. Hvis ens fyr ikke forbrænder, som det skal

Når man starter en ny fyringssæson.

Når fyret har stået stille fx sommeren over og man skal i gang med en ny fyringssæson, så vil det altid være en god ide lige at afveje sine træpiller. Det er altid en god ide at skrive ned, hvad man kom frem til, fordi så behøver man ikke lave de nødvendige beregninger til fyret, hvis man ender ud med samme resultat som sidste år

Når man skifter til nye træpiller

Selvom man får sine træpiller fra samme leverandør, så kan det være en fornuftig ide lige at lave en ny afvejning. Dette er specielt relevant, hvis fyret ikke kører helt optimalt
Men hvis man får en sending helt andre træpiller hjem, så skal man med sikkerhed have lavet en ny afvejning.
Selvom man har fået oplyst en vægtfylde på træpillerne, så holder dette ikke altid.
Husk at der er meget stor forskel på kvaliteten af træpiller og hvis man skifter fra fx nogle danske træpiller med højt indhold af træ og over på nogle træpiller på tilbud, som man måske har købt hjem fra Tyskland eller Polen. Nogle producenter er ligeglade med kvaliteten og man kan derfor ende op med høje mængder af affalds træsmuld blandet med en god portion lim. Billige træpiller af lav kvalitet brænder naturligvis ikke så godt som nogle, der næsten består af rent træ.
Der er også stor forskel på om man køber træpiller i 6 mm eller om man køber træpiller i 8 mm. Det har stor forskel på vægten og dermed på indstillingen på dit pillefyr.

Hvis ens fyr ikke forbrænder, som det skal

Hvis dit fyr ikke har en god forbrænding og du kan se, at asken ikke ser ud, som den burde – eller at dit fyr måske endda går ud til tider. Så er en ny afvejning af pillerne altid et godt sted at starte. Det kan være, at nogle af pillerne skiller sig ud fra dem, som du i sin tid vejede og tastede ind i fyret, de kan have fået fugt eller andre ting, som påvirker forbrændingen.

Du kan på nettet finde flere manualer på, hvordan du laver en korrekt afvejning af træpillerne til dit pillefyr. Hvis du gerne vil finde en god, stabil og holdbar pilleafvejningsvægt – så har de en rigtig god en hos Hedestoker. Hos dem kan du også få professionel vejledning, så du får det gjort helt korrekt.

Woody reservedele

Der findes mange forskellige reservedele til Woody pillefyr, men der er nogle, som oftere går i stykker end andre og nogle af dem kan du med fordel udskifte selv og derved spare rigtig mange penge.

Eltænder til Woody

En af de reservedele, som man ofte ser gå i stykker er fyrets el-tænder. Inde i alle pillefyr sidder der en eller flere eltændere. Dem kan man med fordel selv skifte, da man med en manual let kan læse sig frem til, hvordan udskiftningen skal laves. Det kan klart anbefales, at man skifter til keramiske eltændere, da disse starter fyret langt hurtigere op.
En eltænder koster mellem 120 kr. og ca. 170 kr. hvis man vælger en ganske almindelig eltænder. Hvis man vælger en keramisk eltænder, så vil man komme af med ca. den dobbelte pris, men levetiden er mere en dobbelt så lang som på et almindelige elvarmelegeme og derfor vil en keramisk eltænder på den lange bane være billigst.

Rensebørster til pillefyr – rensning af røgrør på stokerfyr

Rensebørster til pillefyr

Rensebørster til pillefyr er lavet i stål og er meget hårde. Dette gør, at en rensebørste virker allerbedst, hvis den har de samme dimensioner som det pillefyr eller det røgrør, som den skal rense.
Som med langt de fleste andre børster, så er det enden af rensebørsten, som har den største effekt og derfor er man ikke interesseret i, at hårene på børsten bliver presset sammen, så det er siden af rensebørsten, der rammer røgrøret i stedet for enderne.
Derfor er det vigtigt at du bruger en rensebørste på fx 50 mm til et 50 mm røgrør og en 60 mm rensebørste til et røgrør på 60 mm.
rensebørste til pillefyr

Rensebørste til brændeovn.

Hvis man har en pillebrændeovn, så har man også røgrør som skal renses og til dem bruger man ikke rensebørster i stål. Til en pillebrændeovn bruger man i stedet for en rensebørste med hår i nylon. Selvom nylon er væsentlig blødere end en rensebørste af stål, så er det vigtigt stadig at være opmærksom på, at det er enden af hårene, som er effektive og derfor skal man købe sin rensebørste i samme mål som røgrørene er.
rensebørste til pilleovn

Billige rensebørster til pillefyr

Når man skal ud og have nye rensebørster til sit pillefyr, bør man kraftigt overveje om man mener, at det kan betale sig at købe billige rensebørster til stokerfyret. Nogle af de bedste og mest holdbare stålbørster til at rense røgrør med koster lige i underkanten af 200 kr. for de største, hvis man skal have en almindelig rund rensebørste til sit fyr. Og selv hvis man vil have en rigtig kraftig boremaskinebørste, så kan man få en af rigtig god kvalitet til under 300 kr.

Hvornår skal man rense sine røgrør?

Der står oftest i manualen, hvor langt tid der bør gå mellem rensning af røgrør og tømning af askeskuffer. Dette er enten opgivet i den mængde brændsel, som kan afbrændes imellem rensningerne eller i tid. Ofte står der, at man skal rense for hvert ton eller hvert halve år. Det betyder ikke, at man bare skal rense sine røgrør hvert halve år. Det betyder, at hvis man ikke når at brænde 1 ton piller af, inden at der er gået et halvt år, så skal man rense sine rør og ellers skal de renses hvert halve år – også selvom man ikke har fået brændt 1 ton piller af.

Hvad sker der, hvis røgrørene er stoppede?

Tilstoppede røgrør fungerer som en bremse på den røg, som gerne skulle trække op i skorstenen. Hvis røgen ikke kan komme væk, så nedsættes forbrændingen og kedlen vil sode til. Så hvis du har problemer med, at din brændekedel i pillefyret bliver sort og soder til, så kan det være en god ide at tjekke dine røgrør. En sodet kedel kan dog have mange andre grunde og hvis ikke dine røgrør at stoppet til, så må du lede efter forklaringen andre steder.

Hvordan renser man røgrør på pillefyr?

Sådan renser man sine røgrør på en Pellux pillestoker.
1. Sluk fyret og vent til det er kølet af.
2. Åbn til røgrørene og fjern retarderene.
3. Børst alle tre røgrør grundigt med en rensebørste i den rette størrelse.
4. Monter retarderene igen og luk til røgrørene (tøm evt. askeskufferne inden du starter fyret igen).
5. Start fyret.