Category Archives: Brændeovne

Pillebrændeovne til vand eller pillefyr?

Man kan på markedet finde en del pillebrændeovne til vand og det kan umiddelbart godt virke til at være en god ide, at sætte sådan en ind i stedet for at købe et pillefyr. Men er det nu også en god ide?

Hvad kan en pillebrændeovn til vand / centralvarme?

En pilleovn til centralvarme giver mulighed for, at man kan koble den til ens centralvarmesystem, hvilket vil sige at den kan varme vandet til radiatorerne eller gulvvarmen og den kan også lave varmt brugsvand – det vil sige vand til at gå i bad i, til opvasken m.m.
En pilleovn af denne typer bruges derfor både til opvarmning af luft og af vand. En pillebrændeovn af denne type vil typisk have en fordeling på ca. 30% energi til opvarmning af luft og resten går til opvarmning af vand.

pillebrændeovn med WiFi

Hvorfor vælge en pilleovn til centralvarme frem for et pillefyr

Der er tre grunde til at vælge en pillebrændeovn til vand frem for et pillefyr.

  1. Man har ikke pladsen til et pillefyr og kan derfor drage fordel af, at pilleovnen ikke fylder ret meget
  2. Til opvarmning af fx sommerhus kan der være mange penge at spare, da opvarmning med el er meget dyrt og der er ikke langt fjernvarme eller gas ind i ret mange sommerhusområder.
  3. En brændeovn skaber hygge.

Ulemper ved en pillebrændeovn til vand i stedet for et pillefyr

Der er rigtig mange grunde til, at man ikke skal være en pillebrændeovn til vand fremfor et pillefyr. Og her er det vigtigt at være opmærksom på, at der kun er tale om pilleovne til vand og ikke ganske almindelige pillebrændeovne, som kan være et rigtigt fint supplement til den eksisterende varmekilde.

  1. Det larmer og støver inde i huset
  2. Anskaffelsesprisen er større som på et pillefyr, der er mere optimalt til opgaven
  3. Der er meget større opgraderingsmuligheder ved et pillefyr
  4. Et pillefyr er meget mere økonomisk i drift
  5. Det er et noget større arbejde at holde en pillebrændeovn i drift
  6. Mere manuelt arbejde end ved et pillefyr

Larm og støv fra en pillebrændeovn

En pillebrændeovn står typisk et centralt sted i huset og man er derfor ikke interesseret i at kunne høre den.
I dag larmer pillebrændeovne minimalt, men det kan ikke undgås at de larmer lidt. Man finder ikke ret mange ovne, hvor producenten har lavet en støjtest for at bevise, at de har produceret en støvsvag pillebrændeovn. Grunden til dette skal findes i, at en pilleovn larmer væsentligt mindre, når den er helt ny. Så derfor kan man ikke med sikkerhed sige, hvor mange dB at ovnen udsender.
En pillebrændeovn skal have påfyldt træpiller og det støver. For nogle mennesker betyder det ikke så meget med lidt støv og for andre er det klart noget, som de hellere ser i deres udhus end inde i selve deres beboelse.
pillebrændeovn langå

Prisen på en pillebrændeovn til vand

Hvis man skal have en pillebrændeovn til vand, så ligger priserne på omkring 30.000 kr. hvis man skal have en med et nogenlunde fornuftigt magasin og i en rimelig kvalitet. Danmarks mest solgte pillefyr er et Scotte Mini Pillefyr og det kan fås for omkring 20.000 kr. for den mindste model.
Hvor en pillebrændeovn typisk vil ligger og køre med stort set fuld kapacitet hele tiden, så kan man vælge at købe et pillefyr, som har noget mere kapacitet og derfor ender ud med en højere virkninggrad. Desuden har langt de fleste pillefyr vejrkompensering og der kan der også spares en del i den daglige drift.
En anden meget vigtig detalje at være opmærksom på med pillebrændeovne er, at nogle modeller er voldsomt dyre i reservedele. Og da det er mekanik, som kører stort set hele tiden, så vil der komme slid på fx sneglen, eltænderen og mange andre dele.
Her er det igen værd at fremhæve et Scotte pillefyr som alternativ, da reservedelene fra NBE hører til i den lave ende af skalaen i stedet.

Opgraderingsmuligheder

En pillebrændeovn kan ikke opgraderes, uden at man udskifter hele ovnen til en ny. Hvis man køber et pillefyr, så vil man have mulighed for at tilkøbe opgraderinger i form af forbedrede styringer, større pillesilo m.m.

Økonomien i en pillebrændeovn

En pillebrændeovn til centralvarme er billigere at bruge end fx opvarmning med olie. Men det kan ikke følge med et almindeligt pillefyr. En pillebrændeovn kan naturligvis indstilles, så det opnår så høj en virkningsgrad som muligt. Men mange af de virkelig besparende teknologier, såsom vejrkompensation, er ikke kommet til ovnene endnu og man kan derfor ikke drage nytte af ændringer i vejret.

Desuden gør den lille tank, at man nogle gange er nød til at købe sine træpiller i mindre sække og derved bliver de dyrere.

Man kan desuden spare en del penge på træpiller, hvis man har mulighed for selv at hente dem i trailer eller ved at få dem leveret løst og blæst ind. Men der er ikke ret mange, som  har lyst til at skulle slæbe løse træpiller ind i deres stue for at fylde brændeovnen op….

Driften af en pillebrændeovn

Selve det at holde en pillebrændeovn kørende er ikke noget stort arbejde. Der hvor udfordringen typisk kommer med en pillebrændeovn til vand er, at den bruger rigtig mange træpiller og skal derfor fyldes ofte.

Hvis man har et hus på omkring 100 kvm, så skal man forvente, at man som minimum skal fylde tanken på en træpillebrændeovn til vand to gange om dagen. Og i koldere periode vil dette sagtens kunne fordobles. Og det er her den største udfordring med en brændeovn til centralvarme er – fordi det betyder, at man ikke kan tage afsted hele dage om vinteren, uden at man skal have nogen til at komme og fylde tanken op. Og når det er rigtigt koldt, så er der stor risiko for, at ens magasin løber tør, mens man er på arbejde.

Så derfor anbefaler langt de fleste forhandlere af pillefyr og brændeovne kun, at man vælger en brændeovn til vand til sit sommerhus eller lignende. Men da man oftest er i sommerhuset om sommeren, så anbefaler de fleste faktisk, at man vælger en almindelig pillebrændeovn til sommerhuset, da denne er langt billigere og så kan man nøjes med at varme brugsvandet op med en el-vandvarmer eller med solvarme.

pillebrændeovn Thermorossi

Manuelt arbejde ved en pillebrændeovn

En pillebrændeovn har ikke helt den teknologi, som et pillefyr har. Derfor kræver den noget mere vedligeholdelses i form at rengøring og tømning. Langt de fleste pillefyr har i dag komprimering af asken, kompressorens og meget mere.

Grundet støj fra en kompressor m.m. så er der nogle af de teknologier, som man ikke ønsker at have i sin pillebrændeovn og derfor er man nød til selv at lave noget mere manuelt arbejde for at holde ovnen ren.

Men der er også mange teknologier, som gør en pillebrændeovn at foretrække fx til sommerhuset eller andet. I dag kan man nemlig få en del brændeovne, der har både en fjernbetjening og som også kan styres via WiFi. Derfor kan man via internettet fx bede sin brændeovn om at starte op nogle timer før, at man selv ankommer til sommerhuset eller ferielejligheden. Dette gør dem til meget foretrukne i den type bolig fremfor fx elvarme. Hvis man har valgt en almindelig pillebrændovn, så kan det anbefales at man også inverterer i en el-hurtig vandvarmer, som kan varme brugsvandet op på meget kort tid, når man selv ankommer.

Pilleovn – Meget mere end en brændeovn

En pilleovn er meget mere end blot en nem måde at have en brændeovn på. Hvor en brændeovn for rigtig mange mennesker i lige så høj grad handler om hygge som om at have en alternativ varmekilde, så er en pilleovn for mange den decideret varmekilde.

Billig opvarmning og installation

En pilleovn er meget billig, når man sammenligner med alternative opvarmningsmetoder såsom pillefyr, gasfyr eller el-varme (vi springer oliefyr over – dem er der vel næppe nogen, som vælger at installere mere? ). Hvis man blot vil have en ganske almindelig pilleovn til opvarmning af rummet, så kan man finde nogle ganske udmærkede modeller, som kan købes for lige under 10 af de store. Man kan godt få billigere ovne, men som med så meget andet, så får man, hvad man betaler for og da en pilleovn gerne skulle holde i rigtig mange år og være en besparelse i sig selv, så bør man ikke købe alt for billigt. Hvis man skal have en pilleovn til vand, så skal man dog noget højere op i pris. Men vigtigt for begge typer af ovne, så er det ret væsentligt, at man går efter en pilleovn, som har en høj udnyttelsesgrad.

Fuldautomatisk pilleovn

Når der skal vælges pilleovn skal der også tages stilling til, om man vil have en træpilleovn, som stort set kan klare det hele selv og tænder og slukke afhængigt at rumtemperatur, eller om man gerne vil have en, som man selv kan tænde og slukke og hvis det skal være ekstra fanzy, så kan man vælge at få en ovn, som man kan sidde og styre i sofaen via fjernbetjening eller via app på sin telefon.
pilleovn
Se mere om billige pilleovne her > > > > >
Continue reading →

Undgå lav luftfugtighed ved brug af brændeovn

Når man bruger brændeovn, så udtørrer fyringen luften i lokalet. Det er ikke noget spørgsmål, det er fakta. Men du kan selv gøre en del for at tilføre ekstra fugt til luften igen.

Er der lav luftfugtighed i dit hjem?

Hvis du har og bruger brændeovn, så har du muligvis oplevet, at du føler, at du har været tør i næse og/eller hals. Nogle personer vil også opleve, at deres hud tørre ud og måske endda sprækker. Specielt i vintertiden ved længere perioder med frost, vil man kunne opleve ekstra tørhed i luften. Hvis du gerne vil have helt styr på, om du har for lav luftfugtighed, så kan du købe et hygrometer, som kan fortælle dig, hvor mange % luftfugtigheden er på.

Hvorfor falder luftfugtigheden?

Grunden til at luftfugtigheden falder er, at brændeovnen dels bruger temmelig meget luft til forbrændingen og dels, at vandet i rummet fordamper fra luften, når der bliver varmere.

Brændeovnen skal bruge rigtigt meget luft og den får luften ved at tage den fra rummet af. Når der så er frostvejr udenfor, så vil den nye luft som kommer ind ikke indeholde ret meget vand og derfor falder luftfugtigheden yderligere.

Er der høj luftfugtighed i dit hjem?

Hvis du fyrer regelmæssigt i din brændeovn, så er det ikke særligt sandsynligt, at du har høj luftfugtighed i dit hjem. Men specielt hvis du bruger din brændeovn som primær varmekilde, så skal du være opmærksom på, at du meget let kan få problemer med skimmelsvamp. Problemet opstår af to årsager. Dels spreder varmen sig som stråler ud fra et punkt og for det andet, så sker der store temperatursvingninger, når man bruger brændeovn. Temperatursvingningerne kan skabe kondens, som kan give fugtproblemer der, hvor varmen aldrig rigtig kommer hen. Dette kan fx være mellem din sofa og en ydermur. Så selvom dit hygrometer siger, at du har lav luftfugtighed, så skal du stadig sikre dig mod fx skimmelsvamp.

Sådan forebygger du lav luftfugtighed

Her kommer lige et par gode råd til, hvordan du kan forebygge at din luftfugtighed bliver for lav eller hvordan du kan forsøge at få lidt højere luftfugtighed, hvis den allerede er blevet for lav.

  1. Normal forbander man, at man tørrer tøj indendørs, men hvis du har problemer med luftfugtigheden, så er det faktisk en ganske effektiv måde at tilføre ekstra fugt til luften på – og tøjet skal jo tørres alligevel.
  2. Sæt vand på brændeovnen. Man kan købe nogle rigtig smarte tekander, som er beregnet til at sætte på brændeovnen. Eftersom der bliver meget varmt ovenpå en brændeovn, vil jeg ikke anbefale, at man tager en tilfældig tekande til formålet. Man kan få disse tekander til brændeovn i mange farver og designs og det er ret effektivt.
  3. Sæt vand i skåle forskellige steder. Hvis man har meget lav luftfugtighed, så er det ofte ikke nok blot at sætte vand på brændeovnen. Derfor kan det være en god ide, at man sætter skåle eller vaser med vand forskellige steder. Man kan lave rigtig mange flotte dekorationer med vand. Og jeg vil få taget nogle billeder af nogle af mine egne og lægge dem på ved lejlighed.
  4. Vask gulv ofte. Hvis jeg er ramt af voldsom lav fugtighed, så vaske jeg fx lige mit gulv en ekstra gang. Det giver en kæmpe overflade, hvor vandet kan fordampe fra og det er rigtigt effektivt.
  5. Hvis jeg ikke har tiden til først at støvsuge og så vaske gulve, så tager jeg sommetider en forstøverflaske med vand og sprayer mine gardiner med. Dette hæver også fugtigheden ret hurtigt, men det tager noget tid at spraye en halv eller en hel liter vand ud og man kan godt blive lidt træt i fingrende af det.

Jeg håber, at du kan bruger nogle af mine råd til noget og du er meget velkommen til at give din mening til kende og endnu bedre, fortælle hvis du har et godt råd til at øge luftfugtigheden i rummet.

Køb billige havepejse online

En havepejs skaber rigtig meget hygge og samtidig kan den med fordel også benyttes til flere former for madlavning.
Der bliver lavet mange former for havepejse, men en af de mest kendte er nok en Nexø udendørspejs.

Billige havepejse

Hvis man gerne vil have en rigtig billig havepejs skulle man måske tro, at det billigste ville være at mure en selv. Men faktisk er det ikke bare sådan ligetil at mure sin egen havepejs og det sker mange gange, at folk som har lavet en gør det selv pejs, ender ud med at købe en færdig pejs, når de er blevet trække af den hjemmelavede udendørs pejs.
Man kan finde rigtig mange gode bud på billige udendørspejse i fx Bilka, Silvan, Jem og Fix, Bauhaus og andre lignende steder. Og nogle er af rigtig god kvalitet og andre er ikke rigtig noget værd.

Køb billige havepejse her > > > > > Continue reading →

Pilleovn – køb billige pillebrændeovne med og uden vand

Det helt nye sort indenfor brændeovne er helt klart de nye brændeovne til træpiller. Der findes flere modeller af pilleovne, og de mest populære er en pillebrændeovn uden tilslutning til centralvarme. Det smarte ved pillebrændeovne til vand er, at den ikke går ud hele tiden, da den bliver fodret automatisk, og så er det ret smart at man kan bruge den til at lave varme til ens radiatorer eller til at lave varmt vand til fx gulvvarme. Men der er også en lang række forulemper ved en brændeovn til vand, så derfor vælger langt de fleste at få en pilleovn uden tilslutningsmuligheder til centralvarmen og køber i stedet et almindeligt træpillefyr – du kan læse mere mere om, hvornår man bør vælge mellem træpilleovne vs. pillefyr her.

Hvor mange kW pr. kvm

Når man skal vælge brændeovn, så plejer man at sige, at man skal bruge 1 kW til 10-20 kvm afhængigt af hvor godt huset er isoleret. Hvis man bor i et hus på 160 kvm og huset er af ældre dato og er uden isolering på loftet og ikke er hulmursisoleret, så skal man have en brændeovn på 16 kW, hvis brændeovnen er eneste varmekilde. Bor man derimod i et nyere hus med en halv meter isolering på loftet, termoruder eller energiruder i hele huset og en god hulmursisolering, så kan man sagtens varme hele huset op med en energigiver på kun 8 kW.
Hvor stor en brændeovn man har brug for afhænger også af, hvor høj en udnyttelsesrgrad brændeovnen har. Nogle brændeovne udnytter helt op til 98% af energien fra træpillerne, mens andre ligger og roder i underkanten af de 90%.
pillebrændeovn med WiFi
Se mere om billige pilleovne her > > > > >
Continue reading →

Gulvplade til brændeovn

Når man vælger at indsætte en brændeovn, så er man også nød til at have en eller anden form for beskyttelse af sit gulv, hvis man ikke har klinker på gulvet. Selvom man har klinker vil mange alligevel vælge, at lægge en gulvplade på, for at beskytte fugerne mellem klinkerne mod akse.

Der er stor forskel på, om man foretrækker glas eller om man gerne vil have en jernplade som underlag og begge dele kan være rigtig flot i hver deres rum.

Find de bedste priser på Gulvplader til brændeovne her

Ildfaste sten til brændeovn eller pejs

Når man skal bruge sten til sin brændeovn eller pejs, så skal man have fat i nogle sten, som kan tåle rigtig meget varme. Med andre ord, så skal man have fat i ildfaste sten. Almindelige mursten vil flække, hvis de udsættes for alt for meget varme og i værste fald kan de sprænges.

Hvad er ildfaste sten?

Ildfaste sten bliver lavet at såkaldte mekaniske materialer. Det er materialer, som ikke må blive påvirket fysisk af varme ved temperaturer på under 1300 grader. Hvis man snakker om ildfaste byggesten, så er det jo vigtigt, at de kan holde til at blive varmet op og afkølet rigtig mange gange, uden at de ændrer sig i facon. Hvis man brugte almindelige mursten, så ville murstenene ændres og man ville ikke får det samme resultat, som man får med ildfaste sten.

Hvad er ildfaste sten lavet af

Ildfaste sten er ofte lavet af chamottesten, som er ildfast ler. Produktionen af ildfaste sten er i store træk den samme som produktionen af teglsten – dog med den store forskel, at ildfaste sten bliver brændt ved temperaturer omkring de 1300 grader. Det ildfaste ler som ildfaste sten bliver lavet af indeholder store mængder af aluminiumoxid. Chamottesten har det laveste indhold af aluminiumoxid og er derfor en af de billigste ildfaste sten. Jo mere aluminiumoxid der er i det ler, som stenen bliver lavet af, jo mere varme kan stenen tåle inden den begynder at ændre facon. Nogle af de mest ildfaste sten kalder man for mullitsten eller korrundsten.

Hvad bruges ildfaste sten til

Ildfaste sten bruges til pejs og brændeovn og har desuden den egenskab, at de er gode til at lede varmen fra stenene og ud i omgivelserne.

I dag bruger man i højere grad skamolplader – der fungerer lidt på den modsatte måde af ildfaste sten, da skamolplader isolerer mod varmen i stedet for at absorbere den