Author Archives: Lars Andersen

Pillebrændeovne til vand eller pillefyr?

Man kan på markedet finde en del pillebrændeovne til vand og det kan umiddelbart godt virke til at være en god ide, at sætte sådan en ind i stedet for at købe et pillefyr. Men er det nu også en god ide?

Hvad kan en pillebrændeovn til vand / centralvarme?

En pilleovn til centralvarme giver mulighed for, at man kan koble den til ens centralvarmesystem, hvilket vil sige at den kan varme vandet til radiatorerne eller gulvvarmen og den kan også lave varmt brugsvand – det vil sige vand til at gå i bad i, til opvasken m.m.
En pilleovn af denne typer bruges derfor både til opvarmning af luft og af vand. En pillebrændeovn af denne type vil typisk have en fordeling på ca. 30% energi til opvarmning af luft og resten går til opvarmning af vand.

pillebrændeovn med WiFi

Hvorfor vælge en pilleovn til centralvarme frem for et pillefyr

Der er tre grunde til at vælge en pillebrændeovn til vand frem for et pillefyr.

  1. Man har ikke pladsen til et pillefyr og kan derfor drage fordel af, at pilleovnen ikke fylder ret meget
  2. Til opvarmning af fx sommerhus kan der være mange penge at spare, da opvarmning med el er meget dyrt og der er ikke langt fjernvarme eller gas ind i ret mange sommerhusområder.
  3. En brændeovn skaber hygge.

Ulemper ved en pillebrændeovn til vand i stedet for et pillefyr

Der er rigtig mange grunde til, at man ikke skal være en pillebrændeovn til vand fremfor et pillefyr. Og her er det vigtigt at være opmærksom på, at der kun er tale om pilleovne til vand og ikke ganske almindelige pillebrændeovne, som kan være et rigtigt fint supplement til den eksisterende varmekilde.

  1. Det larmer og støver inde i huset
  2. Anskaffelsesprisen er større som på et pillefyr, der er mere optimalt til opgaven
  3. Der er meget større opgraderingsmuligheder ved et pillefyr
  4. Et pillefyr er meget mere økonomisk i drift
  5. Det er et noget større arbejde at holde en pillebrændeovn i drift
  6. Mere manuelt arbejde end ved et pillefyr

Larm og støv fra en pillebrændeovn

En pillebrændeovn står typisk et centralt sted i huset og man er derfor ikke interesseret i at kunne høre den.
I dag larmer pillebrændeovne minimalt, men det kan ikke undgås at de larmer lidt. Man finder ikke ret mange ovne, hvor producenten har lavet en støjtest for at bevise, at de har produceret en støvsvag pillebrændeovn. Grunden til dette skal findes i, at en pilleovn larmer væsentligt mindre, når den er helt ny. Så derfor kan man ikke med sikkerhed sige, hvor mange dB at ovnen udsender.
En pillebrændeovn skal have påfyldt træpiller og det støver. For nogle mennesker betyder det ikke så meget med lidt støv og for andre er det klart noget, som de hellere ser i deres udhus end inde i selve deres beboelse.
pillebrændeovn langå

Prisen på en pillebrændeovn til vand

Hvis man skal have en pillebrændeovn til vand, så ligger priserne på omkring 30.000 kr. hvis man skal have en med et nogenlunde fornuftigt magasin og i en rimelig kvalitet. Danmarks mest solgte pillefyr er et Scotte Mini Pillefyr og det kan fås for omkring 20.000 kr. for den mindste model.
Hvor en pillebrændeovn typisk vil ligger og køre med stort set fuld kapacitet hele tiden, så kan man vælge at købe et pillefyr, som har noget mere kapacitet og derfor ender ud med en højere virkninggrad. Desuden har langt de fleste pillefyr vejrkompensering og der kan der også spares en del i den daglige drift.
En anden meget vigtig detalje at være opmærksom på med pillebrændeovne er, at nogle modeller er voldsomt dyre i reservedele. Og da det er mekanik, som kører stort set hele tiden, så vil der komme slid på fx sneglen, eltænderen og mange andre dele.
Her er det igen værd at fremhæve et Scotte pillefyr som alternativ, da reservedelene fra NBE hører til i den lave ende af skalaen i stedet.

Opgraderingsmuligheder

En pillebrændeovn kan ikke opgraderes, uden at man udskifter hele ovnen til en ny. Hvis man køber et pillefyr, så vil man have mulighed for at tilkøbe opgraderinger i form af forbedrede styringer, større pillesilo m.m.

Økonomien i en pillebrændeovn

En pillebrændeovn til centralvarme er billigere at bruge end fx opvarmning med olie. Men det kan ikke følge med et almindeligt pillefyr. En pillebrændeovn kan naturligvis indstilles, så det opnår så høj en virkningsgrad som muligt. Men mange af de virkelig besparende teknologier, såsom vejrkompensation, er ikke kommet til ovnene endnu og man kan derfor ikke drage nytte af ændringer i vejret.

Desuden gør den lille tank, at man nogle gange er nød til at købe sine træpiller i mindre sække og derved bliver de dyrere.

Man kan desuden spare en del penge på træpiller, hvis man har mulighed for selv at hente dem i trailer eller ved at få dem leveret løst og blæst ind. Men der er ikke ret mange, som  har lyst til at skulle slæbe løse træpiller ind i deres stue for at fylde brændeovnen op….

Driften af en pillebrændeovn

Selve det at holde en pillebrændeovn kørende er ikke noget stort arbejde. Der hvor udfordringen typisk kommer med en pillebrændeovn til vand er, at den bruger rigtig mange træpiller og skal derfor fyldes ofte.

Hvis man har et hus på omkring 100 kvm, så skal man forvente, at man som minimum skal fylde tanken på en træpillebrændeovn til vand to gange om dagen. Og i koldere periode vil dette sagtens kunne fordobles. Og det er her den største udfordring med en brændeovn til centralvarme er – fordi det betyder, at man ikke kan tage afsted hele dage om vinteren, uden at man skal have nogen til at komme og fylde tanken op. Og når det er rigtigt koldt, så er der stor risiko for, at ens magasin løber tør, mens man er på arbejde.

Så derfor anbefaler langt de fleste forhandlere af pillefyr og brændeovne kun, at man vælger en brændeovn til vand til sit sommerhus eller lignende. Men da man oftest er i sommerhuset om sommeren, så anbefaler de fleste faktisk, at man vælger en almindelig pillebrændeovn til sommerhuset, da denne er langt billigere og så kan man nøjes med at varme brugsvandet op med en el-vandvarmer eller med solvarme.

pillebrændeovn Thermorossi

Manuelt arbejde ved en pillebrændeovn

En pillebrændeovn har ikke helt den teknologi, som et pillefyr har. Derfor kræver den noget mere vedligeholdelses i form at rengøring og tømning. Langt de fleste pillefyr har i dag komprimering af asken, kompressorens og meget mere.

Grundet støj fra en kompressor m.m. så er der nogle af de teknologier, som man ikke ønsker at have i sin pillebrændeovn og derfor er man nød til selv at lave noget mere manuelt arbejde for at holde ovnen ren.

Men der er også mange teknologier, som gør en pillebrændeovn at foretrække fx til sommerhuset eller andet. I dag kan man nemlig få en del brændeovne, der har både en fjernbetjening og som også kan styres via WiFi. Derfor kan man via internettet fx bede sin brændeovn om at starte op nogle timer før, at man selv ankommer til sommerhuset eller ferielejligheden. Dette gør dem til meget foretrukne i den type bolig fremfor fx elvarme. Hvis man har valgt en almindelig pillebrændovn, så kan det anbefales at man også inverterer i en el-hurtig vandvarmer, som kan varme brugsvandet op på meget kort tid, når man selv ankommer.

Blackstar Plus træpillefyr – ny model 2017 fra NBE

Det nyeste skud på stammen, når det kommer til kompakte pillefyr, er Blackstar+.
Blackstar+ er en ny model af det meget populære Black Star træpillefyr. Foruden den nye og tekniske væsentlig forbedrede software, så byder den nye model på en lang række andre tiltag, som gør det let at styre sin opvarmning med et pillefyr. Den væsentligste fysiske forbedring ligger nok i den noget større askeskuffe, som reducerer intervallet mellem tømninger af askeskuffen væsentlig.

Blackstar+ fås i modeller fra 10 kW og op til 25 kW. Men da fyrene kan drosles ned, så ligger spændet i stedet fra 3 kW og op til de 25 kW.

Hvis man er i tvivl om, om man fx skal have 10 kW eller 16 kW, så kan det anbefales, at man køber en 16 kW. Denne kan drosles helt ned til 5 kW, så den kan sagtens justeres nok ned og samtidig køre godt og stabilt. Det er straks værre, hvis man skal den anden vej. Så køb ikke for småt og er du meget i tvivl, så tag fat i en forhandler og spørg ind til den korrekte model.


Continue reading →

Eltænder til pillefyr – stokerfyr

En el-tænder er det element, som tænder op for bålet i dit pillefyr. For at forstå, hvad en eltænder er, så skal man lige forstå, hvad et pillefyr eller stokerfyr er.

Hvad er det pillefyr/stokerfyr

Et pillefyr eller stokerfyr er en brændeenhed, som kan lave varme til dit hus enten via træpiller for pillefyrets vedkommende og for stokerfyret vedkommende kan det ske med flere forskellige former for mindre stykker brændsel. Det er som er specielt for begge typer af fyr er, at man indstiller dem til at lave en vis varme og så sørger de selv for at tilføre det brændbare materiale, luft og hvad der ellers skal til for at opretholde den temperatur, som man har bedt om. Hvis fyret ikke skal arbejde så meget for at holde temperaturen, så går det ud og tænder selv igen, når der er brug for mere varme. Det er ved denne optænding, at eltænderen kommer ind i billedet. Eltænderen fungerer nemlig lidt som en stormlighter, hvor den via meget varm luft varmer brændslet op. Når der så er ild i det, så slukker eltænderen igen og afventer at blive brugt næste gang.

Hvor ofte skal man skifte eltænder

Man kan ikke sige med sikkerhed, hvor længe en eltænder holder. Det kommer dels an på, hvor ofte ens fyr skal tændes op, men også hvor let det er at optænde brændslet er af betydning. En eltænder skal placeres ret præcist og hvis man få den monteret enten meget tæt på brændslet eller lidt for langt fra, så kan det også have indflydelse på, hvor længe en eltænder holder.

Hvilken eltænder er bedst

Dette svar er til gengæld let og helt entydigt. Det er den eltænder, som passer til dit fyr. Der bliver sjældent lavet ret mange forskellige eltændere til de forskellige modeller, så man skal bare købe en, som passer. Så hvis man har et Scotte pillefyr, ja så køber man bare en eltænder til Scotte. Hvis man har muligheden for at vælge, så kan man overveje at købe en keramisk eltænder, da den holder noget længere. Men den koster så tilsvarende noget mere. En eltænder holder ikke evigt og derfor kan man godt overveje at købe flere af gangen. Mange steder laver de en speciel mængderabat på fx 5 eltændere og så kan man godt spare en god skilling på den måde.

Eltænder til Pellux, PBMax og PB20
Eltænder til Atmos
Eltænder til Scotte / Woody og RTB
Keramisk eltænder til Scotte / Woody og RTB

Du kan læse mere om keramiske eltændere her

Pilleovn – Meget mere end en brændeovn

En pilleovn er meget mere end blot en nem måde at have en brændeovn på. Hvor en brændeovn for rigtig mange mennesker i lige så høj grad handler om hygge som om at have en alternativ varmekilde, så er en pilleovn for mange den decideret varmekilde.

Billig opvarmning og installation

En pilleovn er meget billig, når man sammenligner med alternative opvarmningsmetoder såsomUdendørs pillefyr, gasfyr eller el-varme (vi springer oliefyr over – dem er der vel næppe nogen, som vælger at installere mere? ). Hvis man blot vil have en ganske almindelig pilleovn til opvarmning af rummet, så kan man finde nogle ganske udmærkede modeller, som kan købes for lige under 10 af de store. Man kan godt få billigere ovne, men som med så meget andet, så får man, hvad man betaler for og da en pilleovn gerne skulle holde i rigtig mange år og være en besparelse i sig selv, så bør man ikke købe alt for billigt. Hvis man skal have en pilleovn til vand, så skal man dog noget højere op i pris. Men vigtigt for begge typer af ovne, så er det ret væsentligt, at man går efter en pilleovn, som har en høj udnyttelsesgrad.

Fuldautomatisk pilleovn

Når der skal vælges pilleovn skal der også tages stilling til, om man vil have en træpilleovn, som stort set kan klare det hele selv og tænder og slukke afhængigt at rumtemperatur, eller om man gerne vil have en, som man selv kan tænde og slukke og hvis det skal være ekstra fanzy, så kan man vælge at få en ovn, som man kan sidde og styre i sofaen via fjernbetjening eller via app på sin telefon.
pilleovn
Se mere om billige pilleovne her > > > > >
Continue reading →

Hvordan finder man ud af hvilket pillefyr der er bedst?

Et pillefyr eller stokerfyr er en rigtig god invertering for langt de fleste danskere. I Danmark kan alle dog ikke få lov at installere et pillefyr eller stokerfyr. Hvis man fx bor i et område, hvor der er lagt gas ud, så vil der typisk være regler for, at man skal koble sig på gas eller bruge miljørigtig opvarmning såsom jordvarme.
Men hvis man ikke er underlagt sådanne regler, så kan en husstand spare helt op mod 50% på varmeudgifterne ved at skifte til et nyt pillefyr som erstatning for det oliefyr eller anden opvarmningsmetode.
Men man skal huske, at et stokerfyr kræver en del vedligeholdelse og selv et pillefyr kræver også en del arbejde. Så det skal man også tage med i sine overvejelser.
bannerpillefyr

Hvornår skal man vælge et stokerfyr og hvornår skal man vælge et pillefyr?

For langt de fleste personer vil et pillefyr være at foretrække. Men prisen på træpiller er noget dyrere, end hvis man kan få lavet en god aftale på flis eller endnu bedre, hvis man selv kan lave flis eller måske har adgang til korn.
Så hvis man gerne vil spare mest muligt og måske endda har muligheden for at lave flis eller har et par kornmarker til overs, så skal man helt klar vælge et stokerfyr.
Vil man derimod bare have det så nemt som muligt, så skal man have fat i et pillefyr og enten koble en stor silo på eller købe pille hjem i sække.

Hvornår skal du ikke vælge et stokerfyr eller pillefyr?

Hvis du har en travl hverdag og ikke vil bruge tid på at fyre, så skal du ikke give dig i kast med hverken stoker eller pillefyr.
Stokerfyr kræver en del mere arbejde end et pillefyr, hvis du ikke vælger at fyre med træpiller i det eller med korn. Hvis du vil kunne fyre med korn, så skal du være opmærksom på, at det er ganske få stokerfyr, som kan bruges til korn. Der er syre i korn og det ødelægger både dit fyr og din skorsten, hvis du ikke har købt noget, som er specielt beregnet til korn. Hvis du på forhånd ved, at du kun kommer til at fyre med træpiller, så skal du vælge et pillefyr. Et pillefyr er meget billigere end et stokerfyr og der er ingen grund til at betale ekstra for en mulighed, som man aldrig kommer til at bruge.
twinheat stokerfyr
I princippet er det ikke stokerfyret, som kræver så meget mere arbejde end et pillefyr. Det er brændslet, som kræver en del mere arbejde. Træpiller kan man få i sække eller man kan få dem blæst ind i en silo eller blot i en lade, eller hvor man nu vil have det liggende godt og tørt. Flis kan man også godt få blæst ind og nogle kan også aflæsse direkte i en silo. Men man vil rigtigt tit med flis opleve, at træstykker som er lidt større end resten vil give anledning til at ”danne bro”. At danne bro vil sige, at et stykke træ blokerer for, at andet kan falde ned i bunden og så stopper tilførslen af brændsel med manglende varme til følge. Dette vil typisk ende med, at man dels skal have fjernet broen, men hvad endnu værre er – så vil det tit også resultere i, at fyret brænder tilbage og man så skal til at skille det hele af, for at få renset sneglen m.m.
Ved et pillefyr handler det om indstilling, og hvis man får sit pillefyr indstillet korrekt, så skal man i store træk bare fylde piller på og en sjælden gang i mellem rense noget aske ud.

Hvilken størrelse pillefyr skal man vælge

Der findes et hav af pillefyr ude på markedet og udvalget kan gøre det rigtigt svært at træffe det rigtige valg. Ikke blot er der utrolig mange forskellige modeller at vælge mellem, men også når det kommer til størrelse er der et kæmpe udvalg.

Der er dog mange pillefyr eller stokerfyr, som ikke bliver lavet i alle størrelser og derfor er den rigtige fremgangsmåde ved valg at fyr, at man starter med at finde ud af, hvad ens behov er. Hvis man kun har behov for 6 kW, så er der ingen grund til at kigge på pillefyr, som kun laver 14 kW, hvis disse ikke har mulighed for at blive droslet ned. Continue reading →

Røgvender – røghætte til skorsten

En røgvender kaldes også for en røghætte og er beregnet til at monterer i toppen af skorstenen for at undgå, at vinden kan slå ned i skorstenen eller at for at forebygge mangelende træk i skorstenen. Begge dele vil resultere i, at man ender ud med, at ens bolig er fyldt med ildelugtende rød.
En røgvender må ikke forveksles med en røgvender plade (beskrivelse vil komme senere).

Hvad er en roterende røghætte

En røghætte kan være udformet på to måder. Den kan være statisk og kun beskytte mod nedslag i skorstenen eller den kan være roterende. En roterende røghætte virker ligesom en legetøjs mølle, som er stort set uden vægt og som med den rette udformning vil rotere ved selv meget lidt vind. Når man laver den korrekte vinkel på sin røghætte vil den derfor rotere, når vinden bevæger sig hen over skorstenen og i stedet for at røgen kan blive presset ned i skorstenen betyder rotationen, at røgvenderen tilnærmelsesvis virker som en svag støvsuger i stedet og skaber et opadgående træk i skorstenen. På den måde virker røgvenderen også trækskabende i skorstenen. Continue reading →

Hvordan skal røgen fra et pillefyr se ud

Når man kigger på røgen fra sit pillefyr, så skal denne som udgangspunkt ikke kunne ses. Ved positive temperaturer bør man ikke kunne se andet fra skorstenen end det lidt slørede billede lige over skorstenen, som opstår pga. varmen fra røgen.
Så et pillefyr må ikke ryge, men det skal være tæt på. Det eneste tidspunkt, at man må kunne se sin røg fra pillefyret er, når temperaturen ligger lige omkring frysepunktet eller under. Der vil der nemlig opstå kondensdamp og denne vil se hvid ud. Så i perioder med frost er det ok, at der er hvid røg fra pillefyret helt op omkring 2 meter over skorstensudmundingen.
Hvis man har svært ved at vurdere om ens forbrænding er korrekt ved at kigge på røgen, så kan man kombinere det med at kigge på ens aske. Asken kan naturligvis blive påvirket af de træpiller, om man bruger, men som udgangspunkt skal asken fra pillerne være mørkegrå. Hvis asken er sort og indeholder piller får bålet ikke ilt nok og hvis asken er meget lysegrå eller hvid, så bliver der tilført alt for meget luft Continue reading →

Hvilket pillefyr skal jeg vælge?

Dette spørgsmål stiller alle købere af pillefyr sig selv, når de skal ud og investere i et nyt pillefyr og svaret er langt fra enkelt.
Når du skal beslutte dig for, hvilket pillefyr du skal vælge, så er du i første omgang nød til at træffe nogle helt andre valg.
1. Hvad er dit behov
2. Hvad er dit budget
3. Hvor meget arbejde må det give
4. Hvad vil du gerne fyre med

Hvilket behov skal dit nye pillefyr dække?

I første omgang er du nød til at finde ud af, hvor stort eller hvor lille et pillefyr du skal have. Hvis du har et meget lille hus og ikke kan bruge et pillefyr, der kan lave mere end 10 kW, så vil du allerede her skille en del pillefyr fra som mulige kandidater. Og hvis du har et hus på 400 km med tilhørende værksted, som du også gerne vil have varmet op, så afskærer dette også nogle modeller eller producenter
Continue reading →

Godt træk i skorstenen

Uanset om man har pillefyr, stokerfyr, combifyr, brændeovn eller andet, hvor der er noget røg, som skal væk, så kræver det en skorsten af den rigtige størrelse.
Der er rigtig mange, som døjer med problemer omkring forbrændingen i deres fyr eller brændeovn, men hvad mange ikke ved er, at det rigtig tit skyldes, at deres skorsten ikke er i orden.

Størrelsen på skorstenen

Mange gør den fejl, at hvis de selv skal installere et fyr, så tænker de, at det i hvert fald ikke skal have for lille en skorsten og så kommer nogle til at købe en, som ikke passer til fyret. Andre tænker ikke over, at der er forskel og så køber de fx bare en billigt brugt i den blå avis og så er den slet ikke stor nok til fyret. Det sidste er det værste, som man kan gøre.
Det bedste man kan gøre er, at man sætter sig ind i tingene og køber en skorsten, som passer til ens fyr. Continue reading →