Det helt nye sort indenfor brændeovne er helt klart de nye brændeovne til træpiller. Der findes flere modeller af pilleovne, og de mest populære er en pillebrændeovn uden tilslutning til centralvarme. Det smarte ved pillebrændeovne til vand er, at den ikke går ud hele tiden, da den bliver fodret automatisk, og så er det ret smart at man kan bruge den til at lave varme til ens radiatorer eller til at lave varmt vand til fx gulvvarme. Men der er også en lang række forulemper ved en brændeovn til vand, så derfor vælger langt de fleste at få en pilleovn uden tilslutningsmuligheder til centralvarmen og køber i stedet et almindeligt træpillefyr – du kan læse mere mere om, hvornår man bør vælge mellem træpilleovne vs. pillefyr her.
Hvor mange kW pr. kvm
Når man skal vælge brændeovn, så plejer man at sige, at man skal bruge 1 kW til 10-20 kvm afhængigt af hvor godt huset er isoleret. Hvis man bor i et hus på 160 kvm og huset er af ældre dato og er uden isolering på loftet og ikke er hulmursisoleret, så skal man have en brændeovn på 16 kW, hvis brændeovnen er eneste varmekilde. Bor man derimod i et nyere hus med en halv meter isolering på loftet, termoruder eller energiruder i hele huset og en god hulmursisolering, så kan man sagtens varme hele huset op med en energigiver på kun 8 kW.
Hvor stor en brændeovn man har brug for afhænger også af, hvor høj en udnyttelsesrgrad brændeovnen har. Nogle brændeovne udnytter helt op til 98% af energien fra træpillerne, mens andre ligger og roder i underkanten af de 90%.
Se mere om billige pilleovne her > > > > >
Stabil varme med pilleovn
En pillebrændeovn giver en langt mere stabil varme og der vil derfor ikke være så stort et varmetab, som der er, hvis man benyttede sig af en almindelig brændeovn. Man skal dog være opmærksom på, at den stabilitet, som man opnår ved at bruge en almindelig pillebrændeovn som supplement til eksisterende varme ikke er helt så gældende for en brændeovn til vand. En pillebrændeovn til vand har kun et magasin på 20-40 liter og hvis som eneste varmekilde vil sådan en brændeovn bruge et sted mellem 60 og 200 kg. piller i døgnet, så der skal fyldes rigtig mange gange, hvis brændeovnen skal holdes i gang.
Men som supplerende varmekilde er en pillebrændeovn fantastisk og giver også den hygge, som rigtig mange værdsætter ved en almindelig brændeovn.
Hvornår er en pillebrændeovn en god ide
En pillebrændeovn til vand koster næsten det samme som et pillefyr og det kan måske være lidt svært at forstå, at det kan være en god ide at købe en pilleovn. Der hvor pilleovnen virkelig kommer til sin ret, er i den situation, hvor man gerne vil have hyggen fra flammerne i stuen eller der hvor man ikke har plads til et pillefyr.
En pillebrændeovn uden vand er derimod ofte en rigtig god investering. Både en almindelig brændeovn og en pillebrændeovn støver lidt ekstra i stuen, så der er ikke den voldsomme forskel der. Hvis man vælger en pillebrændeovn i stedet for en almindelig brændeovn, så er man desuden fri for at der ligger bark og andet affald fra brændet og flyder i brændekurven og ud på gulvet. Det er heller igen risiko for at der springer gnister ud af ovnen og skaber risiko for brand. Så der er også en lang række fordele, som man bør overveje, når man skal ud og investere.
Det helt store plus ved en pilleovn fremfor en almindelig brændeovn er, at den kan styres remote. Så man kan fx sætte den til at starte op en halv time før, at man kommer hjem og så er der dejligt lunt, når man selv kommer hjem og skal slappe af efter en lang dag.
Ulemperne ved pilleovne
Man bør altid overveje en ekstra gang om en pilleovn er den rigtige løsning. Der er nemlig den helt store ulempe ved en pilleovn, at man er nød til at slæbe træpillerne ind i huset for at fylde pilleovnen op. Både hvis man har en pilleovn med ekstern magasin og ved indbygget magasin skal træpillerne ind i huset og det kan ikke undgås at det støver. Overvejelsen bør være ekstra stor, hvis man skal bruge et varmesystem til det varme vand også, fordi hvis man først har installeret en pilleovn med vand og trukket alle vandrør ud fra ovnen af, så er det rigtig surt, hvis man skal til at udskifte til fx et pillefyr.
Så hvis pilleovnen er mere tiltænkt som eneste varmekilde, så bør man kraftigt tage overvejelserne med om, om man måske skal kigge lidt på mulighederne indenfor pillefyr også.