Pillefyr, stokerfyr – hvad får man med i et startsæt?

Når man køber et stokerfyr eller et pillefyr, som det også kaldes, så får man faktisk flere enkelte dele sat sammen til et sæt. Sådan et sæt består oftest af en underforbrændingskedel, der er monteret på en pillebrænder. En pillebrænder er bygger af en doseringssnegl, som sidder inde i selve brænderen, en fødesnegl, der sidder udenfor brænderen, en selvtænder og en digital styringsenhed. Alle disse dele udgør det, som man i daglig tale kalder for et pillefyr. Med i sættet får man også sommetider en pillebeholder, men hvis den ikke er med, så kan den med fordel købes løs, da man så får den størrelse, som man gerne vil have.
Nogle gange får man kedel, som kan bruges til andre former for brændsel end lige piller og andre gange ikke. Hvis man køber de såkaldte kombifyr eller et pillefyr til fastbrændsel, så kan man fyre med mange forskellige former for brændsel.
Man bør dog altid være opmærksom på, at man skal have et specielt fyr og også en speciel skorsten, hvis man har planer om at fyre med korn. Korn indeholder syre og derfor vil en ganske almindelig skorsten ikke kunne holde til at benytte denne form for brændsel i længere tid. Hvis du gerne vil benytte dig af korn i dit pillefyr, så bør du tage fat i en autoriseret forhandler af fyr og skorstene og forhøre dig om, om dit pillefyr og tilbehør er egnet til denne type brændsel.
Mange af de nye pillefyr er selvrensende og dette betyder, at man bare kan nøjes med at tømme aske af dem. Dette kan være en stor fordel, hvis man har en lidt travl hverdag eller hvis man ikke er så god til at huske at få lavet sådanne opgaver.
Hvis man skal starte op med et nyt fyr efter at have haft et andet, så er det vigtigt, at man er opmærksom på, at man kan være nød til at udskifte sin ekspansionsbeholder. Der findes nemlig både åbne og lukkede ekspansionsbeholdere og nogle pillefyr kræver åbne mens andre kræver lukkede. Så husk at undersøge at du har eller får en korrekt ekspansionsbeholder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *