Hvornår kan man bruge et pillefyr

Et pillefyr er en opvarmningsenhed, som af mange også er kendt som et stokerfyr eller et træpillefyr. Det står for at opvarme det varme vand og for at lave varmt vand til at sende ud til husets radiatorer og/eller gulvvarme. For mange er et pillefyr et alternativ til et oliefyr eller til at få lagt jordvarme ud. Der er selvfølgelig mange andre, som kan have gavn af et pillefyr, men hvis man har muligheden for at blive koblet på enten gas eller fjernvarme, så vil det oftest være at foretrække og desuden er det rigtig tit et krav, at man kobler sig på det offentlige. Det kan måske virke forkert, at man er tvunget til det, men det er en ofte en nødvendighed, hvis man skal kunne udbyde fjernvarme til alle.

Men hvis man ikke har muligheden for at blive koblet op på noget offentlig varme, så kan et pillefyr eller et kombifyr være en rigtig god løsning. Et pillefyr er faktisk ikke det samme som et stokerfyr, da et stokerfyr kan benytte sig af flere forskellige typer brændstof, mens et pillefyr kun kan køre på træpiller.

Stokerfyr er lavet, så de fx også kan holde til at brænde korn af og deres brændkammer og sneglen hen til det er konstrueret, så den også kan benyttes sammen med fx flis.
Fordelen ved brugen af et træpillefyr er, at man via et magasin kan fodre fyret sjældent og så sikrer det selv opvarmningen i den periode, som der er brændsel til. Hvis man er væk i længere tid af gangen eller hvis man ikke vil skulle fylde op så tit, så kan man blot tilkøbe en større silo og så passer fyret sig selv i længere tid.
Et pillefyr er derfor en rigtig god varmekilde for de personer, som ikke vil være afhængig af at skulle kigge til fyret hele tiden.

bannerpillefyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *