Billigt pillefyr eller pillefyr med så lidt arbejde som muligt?

Valget mellem prisen og arbejdet.

Ofte render man lidt hovedet mod muren, når man skal vælge pillefyr, da det kan være svært at finde ud af, hvilken størrelse der er nødvendig og hvad man godt kunne tænke sig.
Der er flere forskellige prisklasser af pillefyr, både hvad angår de forskellige mærker og hvad angår prisen indenfor de forskellige mærker. Der er selvfølgelig rigtig stor forskel på, om man vil have et pillefyr med en lille tank på eller om man vil have et kombifyr, som kan fyre med både piller og med fastbrændsel og som desuden kan kobles til en pillesilo, som er placeret udendørs. Og om man skal vælge det ene eller det andet er helt afhængigt af, hvilket behov man har og hvilken pengepung, som man har.
woody pillefyr

Pillefyr med meget lidt arbejde

Hvis behovet er mindst muligt arbejde og prisen ikke er af nogen betydning, så bør man gå efter et pillefyr med en udendørs silo af en fornuftig størrelse tilkoblet. Dette installation er ikke den billigste, men den giver tidsbesparelse i flere henseender. Med en stor pillesilo udendørs, behøver man ikke afsætte ugentlig eller flere gange ugentlig tid til at fylde en mindre pilletank op og en anden stor tidsbesparelse er, at man kan få fyldt tanken op, når man ikke er hjemme, så man slet ikke skal bruge tid på at håndtere træpiller eller koks.

Billige pillefyr med lidt mere arbejde

Men hvis man også skal kigge lidt til prisen på et nyt pillefyr, så kan man vælge at få opsat en mindre pilletank, hvor man kan have x antal sække piller i. Der findes rigtig mange forskellige størrelser og jo større tank, jo højere er prisen oftest også. Så hvis man kan leve med at skulle komme en sæk i beholderen ind i mellem, så kan der være en del penge at spare her.
Hvis man har adgang til fastbrændsel til en fornuftig pris, så kan det også sommetider betale sig, at købe et kombineret pille og fastbrændselsfyr. Prisen for sådan en enhed er væsentlig højere, end hvis man kan klar sig med en ren stoker, men på sigt kan denne investering måske godt betale sig, hvis man har brænde til den rigtige pris.
Ofte kan man kontakte en forhandler af pillefyr og få dem til at beregne tilbagebetalingstiden på de forskellige typer pillefyr, så man kan have disse overvejelser med i beslutningen omkring valget af det nye pillefyr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *