Hvordan skal røgen fra et pillefyr se ud

Når man kigger på røgen fra sit pillefyr, så skal denne som udgangspunkt ikke kunne ses. Ved positive temperaturer bør man ikke kunne se andet fra skorstenen end det lidt slørede billede lige over skorstenen, som opstår pga. varmen fra røgen.
Så et pillefyr må ikke ryge, men det skal være tæt på. Det eneste tidspunkt, at man må kunne se sin røg fra pillefyret er, når temperaturen ligger lige omkring frysepunktet eller under. Der vil der nemlig opstå kondensdamp og denne vil se hvid ud. Så i perioder med frost er det ok, at der er hvid røg fra pillefyret helt op omkring 2 meter over skorstensudmundingen.
Hvis man har svært ved at vurdere om ens forbrænding er korrekt ved at kigge på røgen, så kan man kombinere det med at kigge på ens aske. Asken kan naturligvis blive påvirket af de træpiller, om man bruger, men som udgangspunkt skal asken fra pillerne være mørkegrå. Hvis asken er sort og indeholder piller får bålet ikke ilt nok og hvis asken er meget lysegrå eller hvid, så bliver der tilført alt for meget luft

Set i forhold til optimal forbrænding, udnyttelse af brændet og slitage på fyr og tilbehør, så er ovenstående optimalt. Men vi ved jo også alle sammen godt, at virkeligheden hænger ikke altid sammen med teorien og derfor kan man godt finde på at fyre med noget flis, som måske godt kunne have tålt at tørre lidt længere, eller at smide et par knuder i brændeovnen, som heller ikke er helt tørre. Og her kommer en udfordring ind i forhold til naboer.

Hvis man ikke har den optimale forbrænding, så kan man nemlig ikke kun se det, man kan bestemt også lugte det.

Hvis man bor på landet og har et stort fyr og en tilsvarende stor skorsten, så vil det kun i meget få tilfælde genere naboerne. Men hvis man bor i en by eller anden form for villakvarter, så kan der komme nogle vældige konflikter ud af forkert fyring. Dels kan lugten være meget generende og dels er der mange, som tænker meget på vores miljø og derfor ved, at afbrænding sender rigtig mange partikler, som kan være skadelige ud.
skorstenstilbehør

Og din nabo er i sin fulde ret til at klage, så derfor vil det være en god idé at forebygge det med korrekt fyring. Har naboen allerede kommenteret på lugten fra dit fyr eller brændeovn, så kan man i mange tilfælde godt være lidt forudseende og sørge for, at man bruger helt tørt brænde, når vinden vender lige i hovedet på ens naboer og hvis man kan se, at røgen alligevel er lidt for mørk, så giv lige lidt ekstra luft, så du ikke skal have kommunen på besøg og pålægge dig at forhøje din skorsten, får at vide at du kun må fyre på bestemte tidspunkter eller at du helt får et forbud mod at fyre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *