Der er flere grunde til at sætte en hætte på sin skorsten med de to vigtigste er, at man på den måde forebygger, at fugle finder på at benytte skorstenen som redeplads og man sikrer sig mod, at det regner direkte ned i skorstenen.
Der er mere end en skorstensejer, som har prøvet, at en fugl har bygget rede i skorstenen. Ofte sker der ikke den store skade ved det, da man sjældent fyrer i sommerperioden, hvor fuglene har æg og unger. Men skulle man finde på at fyre op i den varme periode, vil unger med sikkerhed ikke overleve og desuden vil man blive forbavset over, hvor dårligt træk der er i skorstenen. En rede i en skorsten vil næsten med garanti betyde, at man skal have fat i skorstensfejeren.
Sikring mod regnvand
Det sker af og til at der i Danmark kommer en ordenlig skylle vand. Hvis man ikke har en hætte på sin skorsten, så kan man opleve, at der kommer vand nok ned igennem skorstenen til, at soden fra skorsten og brændeovn kan løbe ud inde i stuen. Det er med garanti noget rigtig svineri og hvis man kan få det af igen, så tager det rigtig lang tid.
Godt råd til at undgå regnvand i skorsten og brændeovn
Hvis du ikke har en hætte på din skorsten eller hvis den som du har, ikke er god nok. Så findes der en rigtig nem måde at undgå at få vand i skorstenen på. Du skal bare tænde op. Hvis du tænder op i din brændeovn eller dit fyr, så skabes der træk i skorsten og derfor kan vandet ikke komme ned igennem den. Dette trick virker af gode grunde kun, hvis du er hjemme. Så hvis du ved, at den er gal med hætten, så få gjort noget ved det. En hætte koster ikke alverden, set i forhold til hvad et ødelagt stuegulv kan rende op i.