Godt træk i skorstenen

Uanset om man har pillefyr, stokerfyr, combifyr, brændeovn eller andet, hvor der er noget røg, som skal væk, så kræver det en skorsten af den rigtige størrelse.
Der er rigtig mange, som døjer med problemer omkring forbrændingen i deres fyr eller brændeovn, men hvad mange ikke ved er, at det rigtig tit skyldes, at deres skorsten ikke er i orden.

Størrelsen på skorstenen

Mange gør den fejl, at hvis de selv skal installere et fyr, så tænker de, at det i hvert fald ikke skal have for lille en skorsten og så kommer nogle til at købe en, som ikke passer til fyret. Andre tænker ikke over, at der er forskel og så køber de fx bare en billigt brugt i den blå avis og så er den slet ikke stor nok til fyret. Det sidste er det værste, som man kan gøre.
Det bedste man kan gøre er, at man sætter sig ind i tingene og køber en skorsten, som passer til ens fyr.

skorstenstilbehør

For stor skorsten

For stort træk i skorstenen

Hvis man får købt en skorsten, som er for stor, kan det vise sig ved, at man ikke kan få fyret til at køre optimalt, fordi alt for meget af varmen bliver suget ud igennem skorstenen. I sådan et tilfælde man kan montere en trækstabilisator på skorstenen og så kan den suge noget luft fra rummet ud sammen med røgen. Men vil typisk komme ud for at skulle montere en trækstabilisator, hvis man har en skorsten med en meget stor diameter, eller hvis man har placeret sin skorsten et sted, hvor der er meget træk. Det kan fx være, hvis skorstenen er placeret i en passage mellem nogle høje træer. Det kan også være nødvendig med en trækstabilisator, hvis man ligger placeret i noget skov og derfor har en ekstra lang skorsten for at få røgen op over beplantningen.

For lidt træk i skorstenen

En for stor skorsten kan faktisk også resultere i, at man får for lidt træk i sin skorsten. En del af det, som får røgen til at løbe godt i skorstenen er, at den er varm. Det er også derfor, at man sætter mere luft på ved optænding, da røgen på det tidspunkt ikke er varm og derfor ikke skaber det rette træk. Hvis man har en meget stor skorsten til et lille fyr, så kan røgen derfor have svært ved at forholde sig varm og dels vil den kunne danne kondens, men den kan heller ikke varme skorstenen op og derved skabe det rigtige træk til en god forbrænding. Hvis man ikke har nok træk i skorstenen vil det ses ved, at der kommer røg ud af selv de mindste utætheder omkring fyr, røgrør og skorsten. Hvis man har problemer med, at røgen ikke kan holde sig varm, så kan dette i høj grad afhjælpes ved at isolere sit røgrør. Hvis man ikke kan få røgen varm nok til at skabe et godt træk, så kan man måle sit træk og hvis det ikke er stort nok, så må man i gang med at montere en elektronisk røgsuger eller røgvender, som nogle også kalder det for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *