Når man kigger på røgen fra sit pillefyr, så skal denne som udgangspunkt ikke kunne ses. Ved positive temperaturer bør man ikke kunne se andet fra skorstenen end det lidt slørede billede lige over skorstenen, som opstår pga. varmen fra røgen.
Så et pillefyr må ikke ryge, men det skal være tæt på. Det eneste tidspunkt, at man må kunne se sin røg fra pillefyret er, når temperaturen ligger lige omkring frysepunktet eller under. Der vil der nemlig opstå kondensdamp og denne vil se hvid ud. Så i perioder med frost er det ok, at der er hvid røg fra pillefyret helt op omkring 2 meter over skorstensudmundingen.
Hvis man har svært ved at vurdere om ens forbrænding er korrekt ved at kigge på røgen, så kan man kombinere det med at kigge på ens aske. Asken kan naturligvis blive påvirket af de træpiller, om man bruger, men som udgangspunkt skal asken fra pillerne være mørkegrå. Hvis asken er sort og indeholder piller får bålet ikke ilt nok og hvis asken er meget lysegrå eller hvid, så bliver der tilført alt for meget luft Continue reading →
Category Archives: Pillefyr
Hvilket pillefyr skal jeg vælge?
Dette spørgsmål stiller alle købere af pillefyr sig selv, når de skal ud og investere i et nyt pillefyr og svaret er langt fra enkelt.
Når du skal beslutte dig for, hvilket pillefyr du skal vælge, så er du i første omgang nød til at træffe nogle helt andre valg.
1. Hvad er dit behov
2. Hvad er dit budget
3. Hvor meget arbejde må det give
4. Hvad vil du gerne fyre med
Hvilket behov skal dit nye pillefyr dække?
I første omgang er du nød til at finde ud af, hvor stort eller hvor lille et pillefyr du skal have. Hvis du har et meget lille hus og ikke kan bruge et pillefyr, der kan lave mere end 10 kW, så vil du allerede her skille en del pillefyr fra som mulige kandidater. Og hvis du har et hus på 400 km med tilhørende værksted, som du også gerne vil have varmet op, så afskærer dette også nogle modeller eller producenter
Continue reading →
Hvornår kan man bruge et pillefyr
Et pillefyr er en opvarmningsenhed, som af mange også er kendt som et stokerfyr eller et træpillefyr. Det står for at opvarme det varme vand og for at lave varmt vand til at sende ud til husets radiatorer og/eller gulvvarme. For mange er et pillefyr et alternativ til et oliefyr eller til at få lagt jordvarme ud. Der er selvfølgelig mange andre, som kan have gavn af et pillefyr, men hvis man har muligheden for at blive koblet på enten gas eller fjernvarme, så vil det oftest være at foretrække og desuden er det rigtig tit et krav, at man kobler sig på det offentlige. Det kan måske virke forkert, at man er tvunget til det, men det er en ofte en nødvendighed, hvis man skal kunne udbyde fjernvarme til alle.
Men hvis man ikke har muligheden for at blive koblet op på noget offentlig varme, så kan et pillefyr eller et kombifyr være en rigtig god løsning. Et pillefyr er faktisk ikke det samme som et stokerfyr, da et stokerfyr kan benytte sig af flere forskellige typer brændstof, mens et pillefyr kun kan køre på træpiller.
Continue reading →
Twinheat pillefyr / stoker og reservedele
Twinheat er i Danmark et meget anerkendt fyr. Twinheat kan købes online og Twinheat er fås i flere forskellige modeller og en af de mest kendte er cpi 12 modellen, som er godkendt til fyrring med både piller og med korn. Man skal blot huske, at hvis man vil fyre med korn, så skal man sørge for, at man også har en skorsten, som kan holde til, at man fyrer med korn. Korn afgiver en masse syre og derfor kan man få syreskader i en skorsten, hvis man benytter korn og ikke har en rustfri skorsten.
Hvilken type pillefyr skal man vælge?
Twinheat CPI 12 er et rent pillefyr eller stokerfyr, hvor man kun kan fyre med småt brændsel i størrelsen træpiller og korn. Hvis man gerne vil have et combifyr, som også kan fyre med flis eller med fastbrændsel, så kan man med fordel kigge efter de kombinerede fyr fra Twinheat, som hedder M20i, M40i eller M80i. Nogle kalder også ovenstående modeller for MI20, Denne model bliver også kaldt for Twinheat Variant A4. Alt efter hvilken model man vælger, så kan man få et fyr, som kan præstere lige fra omkring 29 kW og helt op til 80 kW på ganske almindelige træpiller.
Jo større model man vælger, jo større brændkammer for man desuden og kan derfor bruge noget større stykker træ, hvis man har interesse i det. På den store model, får man et brændkammer som næsten kan tage meterstykker og med en volumen på næsten 500 liter. Til sammenligning, så har en almindelig regnvandstønde normalt et rumfang på ca. 200 liter.
Twinheat reservedele
Et Twinheat er et rigtigt godt kvalitetsfyr, men der vil naturligvis være sliddele, som skal skiftes løbende. Og da det netop er et fyr af meget høj kvalitet, er det også et fyr, som holder i rigtig mange år. Derfor kan det godt betale sig, at man bruger lidt penge på at skifte nogle reservedele ud i stedet for at overveje at købe et helt nyt pillefyr i stedet.
Hvis man er lidt ferm på fingrene, så kan det også være en ganske udmærket forretning, at få fat i en et brugt Twinheat og så selv udskifte nogle reservedele. Man kan købe stort set alle reservedele lige fra en ny pakningsliste, til styrring og en ny kedel. Hvis man kender lidt til reparation og service af træpillefyr, så kan man få sig en rigtig billig Twinheat stoker ved at købe brugt. Men det kræver naturligvis vis, at man ikke skal ud og betale for installation m.m. men kan gøre det selv.
Hvis man skal i gang med en større renovering af et pillefyr, så kan man med fordel prøve at kontakte en forhandler af stokerfyr. Hvis man skal ud og lave større investeringer, så kan man nemlig sommetider godt klemme en lille rabat ud af dem. Og hvad der er sparet er jo som bekendt tjent….
Problemer med Twinheat
Som med alle andre pillefyr kan der også med Twinheat være problemer. Men dette skyldes i langt de fleste tilfælde forkert indstilling af fyret. Typisk er problemer omkring fyring relateret til en forkert hastighed i fremførelsen af brændsel eller en forkert indstilling af mængden af ilt. Men der kan naturligvis også forekomme andre problemer. I langt de fleste tilfælde vil det letteste være at finde en fagmand eller en forhandler af Twinheat og forhøre sig, for at finde den optimale løsning.
Her under har jeg forsøgt at liste nogle af de problemer, som man kan opleve med sit Twinheat stokefyr.
Twinheat brænder tilbage
Når et pillefyr brænder tilbage betyder det, at ilden bevæger sig fra brændkammeret og ind igennem tilførslen og hen imod sneglen. Hvis der ikke var en sikring mod dette, så ville der kunne gå ild i magasinet, hvor man opbevarer træpillerne. Nogle producenter af pillefyr har løst dette problem ved, at tilførslen af træpiller foregår via en snegl, hvor der fra sneglen er et frit fald fra de piller der bliver ført frem. På den måde vil fyret ikke kunne brænde tilbage. På disse fyr går fyret blot ud, hvis ikke, der bliver fremført piller nok. På Twinheat er tilførslen fra magasinet og frem mod kedlen lavet horisontal og derfor vil ilden bevæge sig efter noget brændbart, hvis der ikke bliver ført brændsel nok frem til bålet. For at sikre, at der ikke kan gå ild i tanken, har man sat en vandbeholder og en tilbagebrændingssikring på lige foran brændkammeret. Dette betyder, at hvis ilden bevæger sig ind under tilbagebrændingssikringen, så smelter denne og der hældes vand ud over det brændsel, som er på vej ind i kammeret. Når det brændbare bliver overhældt med vand, resulterer dette naturligvis i, at ilden går ud. På denne måde sikrer man, at man ikke futter hele hytten eller blot fyrrummet af, men når det sker, så kommer man hjem til et koldt hus og et pokkers til arbejde med at få sneglen tømt for våde træpiller. Men hellere det end at man får sat ild til sin silo til træpiller.
Når et fyr brænder tilbage, så sker det typisk i opstartsfasen, hvor man skal have styringen indstillet korrekt. Men mange oplever det også, når de får ny levering af fx træpiller. Der er rigtig stor forskel på træpiller både i masse, størrelse og vandindhold. Så hold derfor godt øje med dit fyr, når du skal køre en ny sending træpiller ind.
Udskiftning af pillefyr
Når man tænker i at udskifte sit pillefyr, så er der rigtig mange forberedelser, som man kan have klaret på forhånd, så man ikke bliver presset på tid, når man har pillet det gamle pillefyr/oliefyr eller andet fra og ikke har noget varmt vand i huset.
Hvis man har lillemor stående uden varmt vand til at vaske sig i – så er det helt sikkert, at man får rigtigt travlt.
Men hvis man er lidt forudseende, så kan man faktisk lave rigtig mange ting, inden man piller det gamle fyr ned.
Læs om det nye fyr
Inden man overhovedet vælger sit nye fyr, skal man naturligvis sætte sig ind i fyret, så man er sikker på, at det dækker behovet. Men når man har valgt fyret, så bør man faktisk nærlæse vejledningen og ikke mindst monteringsvejledningen, så man ikke får nogle dumme overraskelser. Det kan være, at det gamle fyr stod 20 cm fra væggen og det nye skal stå minimum 50 cm fra væggen. Hvis man opdager sådanne ting inden installationsdagen, så kan man sørge for, at man har et ekstra skorstensrør liggende, så man kan få fyret forbundet med skorstenen. Der kan være rigtig mange små ting, som gør, at man i bedste fald skal på indkøbstur men i værste fald gør, at man skal have bestilt noget hjem, som måske først kommer efter en uges tid.
Læs om styringen
En styring til et pillefyr er en kompliceret sag og specielt hvis man ikke har haft pillefyr før, så er der rigtig meget at sætte sig ind i. Sommetider kan det endda være, at der har været nogle problemer med en bestemt styring og at det derfor kan være en rigtig god ide, at man starter med at opgradere til en bedre styring. Nogle gange kan man forhandle sig til en bedre pris på sin nye styring, hvis man kan påpege nogle fejl hos den gamle og køber en ny sammen med sit nye pillefyr. Det er naturligvis også lettere for forhandleren, at komme af med en styring, hvis den er helt ny.
Det er desuden surt at bruge en masse tid på at indstille en styring, hvis man alligevel finder ud af, at den ikke dækker ens behov. Så kan man købe en ny og starte forfra med at finde den perfekte indstilling.
Hvis du har læst grundigt om styringen, så ved du også hvor alt sidder og hvad der skal stilles og ca. hvad det skal stilles på i en opstart. Så er du også meget hurtigere i gang.
Ombygning af fyrrummet
Ofte er der også nogle ting, som man godt kunne tænke sig at få lavet bedre i sit fyrrum og disse ting bør man også overveje at få lavet, når man er i gang med udskiftningen. Rigtig mange gange kan det være nogle småting, som man ikke lige tænker så meget over, da man blot har vænnet sig til, at sådan er det. Men det kan også være småting, som man let kunne ændre, når fyret alligevel skal tages fra. Det kan være, at man har et gulv, som er rigtigt svært at holde og man har måske ikke kunnet lave det, når ens fyr er installeret.
Så inden leveringen af det nye fyr, kan det være en rigtig god ting, at man lige stiller sig og kigger lidt rundt i sit fyrrum og overvejer, om der er noget, som man gerne vil have ændre, nu mens man alligevel er i gang.
Vølund Pellux 100 pillefyr og reservedele
Vølund Pellux 100 er modellen på et af de mest eftertragtede stokerfyr fra Vølund.
Pellux 100 fås i flere modeller og de mest kendte er modellerne med 20 kW brænder og med 30 kW brænder, som er forholdsvis billige pillefyr i forhold til, at de kan opvarme huse fra 200 kvm og helt op omkring 500 kvm. Der skal dog tages forbehold for meget utætte huse i denne beregning.
Vølund Pellux 100 – 20 kW
Her får man et opretstående konvektions pillefyr, som har automatiske rensning og som giver en jævn og meget høj virkningsgrad.
En færdig pakke koster omkring 25.000 kr. med tilskud og består foruden selve stokerfyret af blandt andet et 350 liters magasin og en 20 kW pillebrænder og snegl.
Til dette pillefyr kan tilkøbes fx varmtvandsprioritering og vejrkompensering, hvis man gerne vil have ekstra udnyttelse af varmen fra ens træpiller.
Vølund Pellux 100 – 30 kW
På denne model er der også tale om et konvektions stokerfyr, som er opretstående og som naturligvis også letter rengøringen ved at være selvrensende.
Hvis man køber et samlet stokerfyr så koster det omkring 35.000 kr. med tilskud og indeholder de samme dele, som et Vølund Pellux 100 – 20 kW.
På samme vis som Pellux 100 – 20 kW, så findes der også til denne model et stort udvalg i ekstraudstyr og man kan naturligvis altid få nye reservedele til pillefyret.
Find de bedste priser på Vølund Pellux 100 her
Continue reading →
Pillefyr Woody mini Black Star
Et af de mest populære stokerfyr på markedet er i disse år et Woody mini Black Star.
En af grundene til at netop dette stokerfyr overhaler rigtig mange andre pillefyr er, at det er suverænt billigst i sin klasse i forhold til ydelse. Woody mini Black Star er trods sit navn ikke kun et fyr til brug for en lille husholdning, men er derimod et udtryk for, at fyret ikke fylder ret meget. Det kunne også godt være et udtryk for prisen, fordi denne er faktisk meget lille i forhold til de andre tilsvarende stokerfyr.
Woody mini og Scotte mini
Der er mange som ikke kan se forskellen på et Woody mini stokerfyr og et Scotte mini stokerfyr og det er der en rigtig god grund til. Der er kun en forskel på de to fyr – nemlig navnet.
Black Star
Når et stokerfyr hedder fx Woody mini Black Star, så er det et udtryk for at fyret er monteret med en Black Star kedel.
Model | Link |
---|---|
Woody mini Black Star 10 kW | Gå til forhandler |
Woody mini Black Star 16 kW | Gå til forhandler |
Scotte mini Black Star 40 kW | Gå til forhandler |
Scotte mini Black Star 30 kW | Gå til forhandler |
Hvad koster et nyt pillefyr?
Hvad koster et nyt pillefyr?
Prisen på et pillefyr afhænger af mange ting og en af de væsentlige er, hvor stor din bolig er.
De billigste pillefyr koster omkring 20.000 kr. og der er næsten ikke nogen øvre grænse for, hvad man kan få lov til at betale i den anden ende.
Pillefyr er angivet i kW og dette fortæller noget om, hvor mange kvadratmeter bolig, som det kan opvarme.
Dette er de typiske anbefalinger for kW i forhold til størrelsen på din bolig.
kW | Husstørrelse i kvadratmeter |
10 | 100 – 200 |
15 – 20 | 200 – 350 |
30 – 40 | 350 – 500 |
40 ++ | 500 – 750 |
Som med så meget andet, så kan man ikke sætte helt klare regler for, hvad man skal betale for et pillefyr. Selvom man har et hus på fx 150 kvm og man anbefaler, at man køber et 10 kW pillefyr, så kan det være, at ens hus er tilbage fra 1919 og at der ikke er brugt isolering nogen steder og at ens vægge ikke indeholder en hulmur og derfor ikke kan efterisoleres. I sådanne tilfælde kan man godt komme ud for, at man er nød til at købe sig et pillefyr, som er større end normalt anbefalet til boligen og derfor kommer man af med mere end forventet.
Hvilken type pillefyr skal man vælge?
Der findes desuden rigtig mange forskellige slags pillefyr og der er stor prisforskel på dem. Nogle af de billigste pillefyr er de små sammenbyggede fyr såsom Woody eller Scotte og i den helt tunge ende har man kombinerede pille- og fastbrændselsfyr såsom Twin Heat eller Baxi.
Om man skal vælge det ene eller det andet, kommer ikke blot an på ens behov, det kommer i høj grad også an på, hvor magelig man er. Jo mindre man gider at lave selv, jo mere må man forvente at komme til at betale for sit nye fyr.
Ready To Burn NBE – RTB pillefyr fra Nordjysk Bioenergi
RTB det selvrensende og vedligeholdelsesfri pillefyr
Ready To Burn fra NBE er det nyeste skud på stammen indenfor intelligente pillefyr fra Nordjysk Bioenergi. Ready To Burn eller en RTB kedel, som NBE selv beskriver den, er en næsten vedligeholdelsesfri stokerkedel, som har en meget høj udnyttelsesgrad.
Continue reading →
Hvad er forskellen på Woody pillefyr og Scotte pillefyr?
Der er faktisk ikke den store forskel på et woody pillefyr og et Scotte pillefyr.
Begge fyr bliver produceret på den samme fabrik og i store træk er de to fyr ens.
Hvis man meget konkret tager to modeller ud og sammenligner, så vil man se ligheden. Her vil jeg sammenligne Scotte mini 10 KW med en Blackstar BS1016 kedel med en Woody mini 10 KW med en Blackstar BS1016 kedel. Allerede i navngivningen af de to pillefyr kan man ikke undgå at lægge mærke til ligheden. Continue reading →